Offentlig transport i København og på Sjælland

København har et omfattende, sikkert og nemt offentligt transportsystem.

Uanset om du planlægger at gå på sightseeing i hjertet af København eller om du vil opleve de mange kulturelle og lokale områder i og omkring byen, er offentlig transport et oplagt valg til at komme rundt.

Du kan tage med bus, tog, metro og havnebus på samme billet. I centrum af byen kører bus, tog og metro døgnet rundt, og der er altid et stop inden for gåafstand, uanset hvor du skal hen.

 

Rejsene

Planlæg din rejse med offentlig transport

Du kan let planlægge din rejse med Rejseplanen.

Rejseplanen kan søge din rejse i hele landet og omfatter realtidsinformation for alle offentlige transportformer.

Gå til Rejseplanen

SE kort over København

Zoner og billetter

Det offentlige transportsystem i København bruger et zonesystem til beregning af priser.

Enkeltbilletter, periodekort og Rejsekort er de tre primære billetformer:

  • En enkeltbillet er gyldig i en række zoner i en bestemt periode - typisk 1-2 timer. Du kan rejse ubegrænset indenfor zonerne i den givne periode.
  • Et City Pass giver dig mulighed for at rejse ubegrænset i et bestemt zoneområde i 24, 48, 72, 96 eller 120 timer. City Pass findes i to versioner, Small og Large, afhængigt af dit behov.
  • Har du et Rejsekort, kan du frit benytte det til al offentlig transport.

Her ud over findes Copenhagen Card, som ud over transport giver adgang til en lang række kulturelle oplevelser.

Alle billetter og kort giver adgang til alle busser, tog, og metro inden for de købte zoner og periode. Bare vis billetten, når du bliver bedt om det.

Når du bruger offentlig transport i København skal alle rejsende have gyldig billet. Der er dog særlige regler for børn under 12 år, som rejser med voksne.

Læs mere om billetter og priser

Køb billetter

Der er flere nemme måder at købe billetter til offentlig transport.

  • DOT Billetter app
  • Billetautomater ved tog- og metrostationer
  • Direkte hos buschaufføren (kun kontant)
  • I 7-Eleven-kiosker ved stationer

Den letteste måde at købe billetter er via app'en 'DOT Billetter'.

I app'en kan du købe enkeltbilletter og City Pass, og du kan købe billetter til flere rejsende på én gang.

Download app'en 'DOT Billetter'

 

Rejser med børn

Det offentlige transportsystem er let at bruge for rejsende med børn. Langt størstedelen af stationerne har elevatorer og rulletrapper til klapvogne og barnevogne.

Hver voksen med en gyldig billet kan tage to børn under 12 år med gratis. Klapvogne og barnevogne kan også medbringes gratis.

Billetter til børn mellem 12 og 16 år er halv pris af den tilsvarende voksenbillet.

Adgangsforhold og handicap

Du kan medtage kørestole, rollatorer og lignende gratis i bus, tog og metro på de dertil indrettede pladser. Det er en forudsætning, at personalet vurderer, der er plads. Hvis samtlige pladser er optaget af kørestole, cykler, barnevogne eller rejsende med stor bagage, må du vente på næste bus, tog eller metro. Den passager, som er steget på først med en kørestol eller lignende, har fortrinsret – i toget har en kunde med pladsbillet dog ret til pladsen. 

Hittegods

Hvis du vil forespørge om hittegods, er det letteste at ringe til vores kundeservice på +45 7015 7000. Du kan også forespørge om hittegods via formularerne online.

Hvad må medbringes i offentlig transport?
Barnevogne og klapvogne

Du kan gratis tage barnevogne, klapvogne og løbevogne med i bus, tog og metro, så længe pladsforholdene er til det, og så længe vognene anvendes til transport af børn.

Det er altid personalet, der vurderer, om der er plads, og personalets anvisninger skal følges. Hjulene skal kunne låses.

Cykler

Du kan tage din cykel med i tog, metro, havnebusser og i de fleste busser.

Du skal købe en cykelbillet, når du medtager din cykel i tog, bus og metro.

Det er dog gratis at medtage cykler i S-tog, havnebusser samt i lokalbanetog i Nordsjælland. 

Kufferter og rygsække

Du må gerne tage kufferter, rygsække, tasker eller lignende gratis med i det omfang, der er plads.

Det enkelte stykke bagage må maksimalt måle 30 x 60 x 100 cm.

Personalet kan give nærmere anvisninger om placering af den medbragte bagage. Det er altid personalet, der vurderer, om der er plads, og om bagagen er til gene.

Hunde og andre dyr

Små hunde og andre mindre dyr, der bæres i taske eller bur, betragtes som håndbagage, og må medbringes gratis.

Tasken eller buret må maksimalt måle 30 x 60 x 100 cm, og dyret skal forblive i taske eller bur under rejsen.

Hvis du rejser med en hund, der er for stor, til at være i en taske, et bur eller lignende, skal du købe en børnebillet til din hund. Hunden skal være på gulvet under hele rejsen, skal holdes i snor og skal være under din kontrol.

Fører- eller servicehunde kan altid medbringes og er gratis. Hunden skal bære symbolet ”manden med den hvide stok”, ”hundehoved og hånd” eller ID-vest (forudsat, at kunden kan fremvise særligt ID-kort).

Andet

Du må gerne medtage musikinstrumenter, løbehjul, sammenklappede kørestole og ski, skistave, snowboards, små slæder og kælke, hvis de kan placeres, så de ikke generer.