Plads i bussen

Ofte stillede spørgsmål
Hvordan benytter jeg ”Plads i bussen”?

Ligesom i Rejseplanen skal du vælge en til og fra adresse eller sted. Når du har gjort det, kan du vælge dato – op til en uge ud i fremtiden – og tidspunkt på dagen, du ønsker at rejse. Når du trykker på søg-knappen får du en visning med tre rejseforslag, hvor du kan se, hvor meget plads, vi forventer, at der er i bussen. Hvis den er grøn eller lysegrøn, forventer vi at der er god plads. Hvis den er gul eller orange kan du overveje at rejse på et andet tidspunkt. Hvis den er rød kan du risikere, at vi ikke har plads i bussen. Det skyldes, at vi ikke fylder busserne helt op for at sikre, at vi kan holde god afstand.

Hvad betyder de forskellige farver?

Grøn og lysegrøn betyder, at vi forventer, at der er god plads til at tage bussen på denne rejse. Gul og orange betyder, at vi forventer at der er stadig er plads på den rejse, du kigger på, men at der er flere rejsende med. Du kan overveje, at rejse på et andet tidspunkt, hvis det er meget vigtigt for dig, at bussen er næsten tom (i så fald kan du vælge et tidspunkt med en grøn eller lysegrøn afgang).

Hvis bussen er rød, betyder det, at bussen forventes at være fyldt det op, den må. Vi kører i øjeblikket med færre kunder pr. bus for at sikre, at vi kan holde afstand. Er bussen rød kan du derfor risikere, at vi ikke kan tage dig med, fordi vi er det antal i bussen, som vi må være. I alle busser kan du ved midterdøren se, hvor mange der må være i den bus, du er med.

Farverne bestemmes af, hvor mange procent af det tilladte antal passagerer i bussen, der forventes at være:

Grøn: 0 til 12½ pct.

Lysegrøn: 12½ til 25 pct.

Gul: 25 til 37½

Orange: 37½ til 50 pct.

Rød: 50 til 100 pct.

Der er taget højde for den aktuelle kapacitetsbegrænsning i busserne på 50 pct.

Hvordan ved I hvor mange der er i bussen?

Vi bruger en kombination af rejsekortdata og data fra vores tællebusser til at lave en prognose for, hvor mange kunder, der er på det tidspunkt, du ønsker at rejse. Det betyder, at det resultat du får, er baseret på den erfaring vi har med antallet af kunder på den pågældende buslinje på det pågældende tidspunkt af døgnet. Alt data vi benytter i modellen er selvfølgelig anonym.

Der var ikke plads alligevel

Plads i bussen er en prognose for, hvor mange der forventes at være i bussen på et givent tidspunkt. Men den kan ikke forudse, hvor mange der rent faktisk er. Nogle gange kan der være mange mennesker, der er stået på ved et stoppested inden dit. Du kan derfor opleve, at bussen kan være mere fyldt op end det resultat du har fået.

Fra 6. januar 2021 skruer Movia ned for antallet af tilladte kunder i samme bus. Busserne må nu kun fyldes halvt op, og første sæderække bag chaufføren må stadig ikke benyttes. Begrænsningen svarer til at hvert andet sæde og halvdelen af ståpladserne må benyttes.

Er jeg sikret en plads hvis den viser en grøn bus?

Nej. Plads i bussen er en prognose for, hvor mange der forventes at være i bussen på det tidspunkt, men den kan ikke tage højde for uforudsigeligheder. Nogle gange kan der være mange mennesker der er stået på ved et stoppested lige inden dit. Du kan derfor opleve at bussen kan være mere fyldt op end vi forventer, men baseret på, hvordan det normalt er, vil bussen have god plads.

Kan jeg købe billet i Plads i bussen til en bus hvis den er grøn?

Nej, du kan desværre ikke købe billet til en specifik bus, selvom den er grøn. Det er ikke muligt at reservere sæder i Movias busser. Hvis du ønsker at købe en billet, kan du enten gøre det via DOT Billetter app’en, eller på DOTs hjemmeside - dinoffentligetransport.dk.

Hvorfor kan I ikke også vise plads for S-tog og metroen samme sted?

Indtil videre har det ikke været muligt at kombinere data om kapacitet i bus, tog og metro. Hvis du ønsker at se hvornår der er plads i S-toget eller i metroen kan du benytte DSBs ”Plads på rejsen” og Metroens ”Plads i Metroen”.

Hvad er forskellen på ”Plads i bussen” og Rejseplanen?

I Plads i bussen får du udover rejseforslag også information om, hvor meget plads der forventes at være på din rejse med bussen. Hvis du ønsker at benytte rejseplansfunktioner som f.eks. Følg Rejse, eller ønsker at købe billet, så skal du derimod ind i Rejseplanens app.

Kontakt os om Plads i bussen

Oplever du fejl, eller har du kommentarer til Plads i bussen, er du velkommen til at kontakte os igennem vores kontaktformular: 

Skriv til Movia