Personer med handicap

Din fører- eller servicehund er velkommen
Du kan altid tage din fører- eller servicehund gratis med i bus, tog og metro. Husk at medbringe dokumentation til jer begge. Din hund kan fx bære id-vest, skilt eller lignende som dokumentation. Hold øje med, hvor hunden er velkommen, så allergikere ikke generes.
I bussenDin fører- eller servicehund er velkommen i hele bussen. | I togetFører/servicehunde må gerne tages med i toget. De er velkomne på DSB 1', men ikke i Stillezonen. | I metroenUndgå de 6 forreste og bagerste sæder i toget, hvor allergikere kan finde en plads. |
I bussen
Din fører- eller servicehund er velkommen i hele bussen.
I toget
Fører/servicehunde må gerne tages med i toget. De er velkomne på DSB 1', men ikke i Stillezonen.
I metroen
Undgå de 6 forreste og bagerste sæder i toget, hvor allergikere kan finde en plads.
Dokumentation
- Dansk Blindesamfund
- Synscenter Refsnæs
- Danske Handicaporganisationer (udsteder Ledsagekort Danmark)
- Borgere fra andre EU-lande skal medbringe dokumentation fra deres hjemland som bevis.
OBS: Det er dog ikke muligt at bruge andre typer af børnebilletter som ledsagerbillet, fx kan du ikke bruge pendlerkort til børn eller City Pass børnebillet.
Rejsekort med kundetype 'handicap'
Tag din kørestol eller lignende med
Du kan altid tage din kørestol eller rollator med i bussen (max 1 kørestol pr. bus). Du kan dog ikke medtage el-scooter (minicrosser).
Du skal selv sørge for at få kørestolen ind og ud af bussen. I busser med manuelle ramper skal du eller en ledsager selv sørge for at betjene rampen. Det er desværre ikke tilladt for chaufføren at hjælpe til. Busser med trinløs indgang har specielle pladser til kørestole.
Kørestolen skal placeres i bussen, så du har ryggen mod kørselsretningen. Almindelige kørestole skal være bremset og spændt med sikkerhedssele, hvis der er installeret en sele i bussen. El-kørestole skal blot være bremset.
Hvis samtlige pladser er optaget af kørestole, cykler, barnevogne eller rejsende med stor bagage, må du vente på næste bus. Den passager, som er steget på først med en kørestol eller lignende, har fortrinsret. Det er altid chaufføren, som i den sidste ende bestemmer, om der er plads.
Busser med elektriske ramper
Når du vil ind i bussen trykker du på knappen til højre for midterdøren med ikonet for en kørestol. Dermed gør du chaufføren opmærksom på, at du har kørestol eller er gangbesværet og gerne vil benytte den elektriske rampe. Chaufføren kan aktivere den elektriske rampe fra sin plads.
OBS. Chaufføren aktiverer først ramperne, når alle andre passagerer er kommet ombord. På nogle busser vil dørene lukke sig, mens rampen folder sig ud. Når den elektriske rampe aktiveres, vil bussen sænke sig, og rampen køres langsomt ud. Der er både lys og lyd på de elektriske ramper, når de folder sig ud, og du kan komme ombord, når dørene åbner igen.
Chaufføren gør det muligt for dig at tjekke ind på rejsekort-standeren ved midterdøren.Når du vil ud af bussen trykker du på knappen ved siden af pladsen til kørestolsbrugere med ikonet for en kørestol. Dermed gør du chaufføren opmærksom på, at du gerne vil benytte den elektriske rampe til at stige af bussen. Chaufføren kan aktivere den elektriske rampe fra sin plads.
OBS. Chaufføren aktiverer først ramperne, når alle andre passagerer er steget ud af bussen. På nogle busser vil dørene lukke sig, mens rampen folder sig ud. Når den elektriske rampe aktiveres, vil bussen sænke sig, og rampen køres langsomt ud. Der er både lys og lyd på de elektriske ramper, når de folder sig ud, og du kan komme af bussen, når dørene åbner.
Du kan sagtens tage din kørestol eller rollator med i havnebusserne, som har niveaufri adgang.
Din el-scooter (mini-crosser) kan du også tage med, hvis personalet ombord vurderer, at der er plads.
Du kan tage din kørestol, rollator eller el-scooter gratis med i metroen.
Alle stationer har elevator fra gadeniveau til perron, og der er trinløs indstigning i toget. I metrotoget er der et flexområde (området med klapsæder), som er forbeholdt kørestolsbrugere, cykler og passagerer med stor bagage. Hvis samtlige pladser er optaget af kørestole, cykler, barnevogne eller rejsende med stor bagage, må du vente på næste metro. Den passager, som er steget på først med en kørestol eller lignende, har fortrinsret
Hvis du har brug for hjælp eller for ekstra tid ved af- og påstigning, kan du kontakte personalet på de gule opkaldspunkter i metrotogene og på perronerne (grøn INFO-knap og ved akut fare rød ALARM-knap).
Du kan tage kørestol, elscooter, rollator, handicapcykel gratis med i alle lokaltogs flexrum, hvis dit hjælpemiddel overholder gældende mål. Hvis der er tvivl, om der er plads til dit hjælpemiddel, så er det altid personalets vurdering, der gælder.
Elscooter 140 cm i længden og 89 cm i bredden.
Handicapcykler max 190 cm i længden og 89 cm i bredden.
Se efter symbolet for kørestol udvendigt på toget. På 910 Nærumbanen kan du bruge begge flexrum. Af hensyn til sikkerheden må hjælpemidler under kørslen ikke placeres i midtergangen eller i afsnittene ved dørene.
På stationer, hvor tog og perron ikke er i niveau, vil lokomotivføreren lægge en rampe ud til dig. Husk, at gøre lokomotivføreren opmærksom på, at du har brug for hjælp. Det gør du ved at placere dig synligt på perronen i god tid, så lokomotivføreren kan se dig.
Hvis samtlige pladser er optaget af kørestole, cykler, barnevogne eller rejsende med stor bagage, må du vente på det næste tog. Den passager, som er steget på først med en kørestol eller lignende, har fortrinsret
Få hjælp på fire stationer på Østbanen
På 110R/210R Østbanen er der ikke niveaufri adgang til og fra perronen på stationen i Gadstrup, Havdrup, Lille Skensved og Ølby. Her kan du blive kørt til nærmeste station med lift og niveaufri adgang, hvor du får hjælp til at komme ind og ud af toget. Udfyld formularen, eller ring til DSB på 70 13 14 19 senest 12 timer før afrejse, hvis du har brug for hjælp på stationen.
Du kan altid komme med S-toget med din kørestol. Placer dig ved togets forreste vogn, så du kan signalere til togføreren, at du har brug for en rampe. Husk at fortælle togføreren, hvor du skal af igen – så hjælper togføreren dig også ud af toget.
På alle S-togsperroner er der skilte, som viser, hvor langt toget er, så du kan placere dig det rigtige sted, inden S-toget kommer.
Der er elevator på alle S-togsstationer, hvor der ikke er niveaufri adgang. På Nørreport station er der elevator mellem S-togs- og regionaltogs perronerne og metroen. På Ørestad station er der også elevator mellem metroen og Øresundsbanens perroner.
Hvis samtlige pladser er optaget af kørestole, cykler, barnevogne eller rejsende med stor bagage, må du vente på det næste S-tog. Den passager, som er steget på først med en kørestol eller lignende, har fortrinsret
Du kan få hjælp til at stige ind og ud af toget, hvis du har bagage på max 20 kg., hjælper DSB også med den. Udfyld formularen, eller ring til DSB på 70 13 14 19 senest 12 timer før afrejse, hvis du har brug for hjælp på stationen.
I Øresundstogene, på Kystbanen-Kastrupbanen og over Øresund er der niveaufri adgang, så her kan du nemt stige på toget selv med din kørestol eller rollator.
På Kystbanen mellem Helsingør og København H er der ikke altid lav indstigning på togene, hvor du ellers nemt kan komme på toget med din kørestol. På rejseplanen.dk kan du tjekke, om toget har lav indstigning og om elevatoren på stationen, hvor du skal af og på, er i drift.
Tjek skærmen på perronen, så du kan se, i hvilken vogn, du kan stige på toget med din kørestol eller handicapcykel.
Kørestol
Rejser du med din kørestol i InterCity, InterCityLyn eller Lyn+, skal du have en Kørestolspladsbillet. Pladsbilletten til din kørestol er gratis. Der er et begrænset antal pladser til kørestole, så bestil i god tid og senest to dage før afrejsen på 70 14 14 19.
Handicapcykel
Det er gratis at tage en handicapcykel med i S-tog, Regionaltog, InterCity, InterCityLyn og Lyn+, hvis cyklen max måler 78x190 cm eller har et handicapsymbol udstedt af Handicaporganisationernes Brugerservice. Togpersonalet vurderer, om der er plads til cyklen, og du (eller din ledsager) skal selv kunne få den på toget.
Vil du være sikker på en plads til din handicapcykel i InterCity eller InterCityLyn, kan du bestille en Cykelpladsbillet i 7-Eleven på stationen (DSB Salg & Service på Københavns Hovedbanegård) eller på 70 13 14 15. Pladsbilletten koster 30 kr.
Få hjælp på stationen
Du kan få hjælp til at stige ind og ud af toget, hvis du har bagage på max 20 kg., hjælper DSB også med den. Udfyld formularen, eller ring til DSB på 70 13 14 19 senest 12 timer før afrejse, hvis du har brug for hjælp på stationen.
Du kan medtage din kørestol i Togbussen, hvis den kan klappes sammen. Kan din kørestol ikke klappes sammen, kan du kontakte Handicapservice i DSB på 70 13 14 19. Handicapassistance skal bestilles 12 timer før, du skal afsted.
Du kan godt tage din kørestol med i metrobussen, som har en rampe kørestolen kan anvende. Desværre kan chaufføren ikke hjælpe.
Hvis samtlige pladser er optaget af kørestole, cykler, barnevogne eller rejsende med stor bagage, må du vente på den næste metrobus. Den passager, som er steget på først med en kørestol eller lignende, har fortrinsret