18. april 2024
Pensionistrabat på rejsekort stiger til 30 pct.
Det bliver billigere for pensionister at rejse med rejsekort i bus, tog og metro. Den 2. maj 2024 stiger rabatten nemlig fra 25 til 30 procent, og rabatten gælder for alle rejser på rejsekort til pensionister foretaget i DOTs område, som er Sjælland, Lolland, Falster og Møn.
Kortets ejer skal være fyldt 67 år eller være førtidspensionist for at kunne få denne type rejsekort.
De 25 procent pensionistrabat blev indført i januar 2021 som en del af pensionistreformen, hvor DOT harmoniserede priser og rabatter for pensionister og førtidspensionister. Det blev i samme forbindelse besluttet, at rabatten skulle stige til 30 procent i 2024.
Eksempler på priser med personligt rejsekort til pensionister
Der er desuden ekstra 20 procent rabat på alle rejser med rejsekort – både for pensionister og andre typer rejsekort - i DOTs område udenfor . Den ekstra rabat gælder, når rejsekortet checkes ind på hverdage mellem 11-13 og 18-07 samt lørdage, søndage og helligdage.
Eksempler på priser med personligt rejsekort til pensionister
Pris før 2. maj 2024 |
Pris fra 2. maj 2024 | |
Kalundborg-Ringsted | 43,50 kr. | 40,60 kr. |
Maribo-Næstved | 57,00 kr. | 53,20 kr. |
Frederikssund-København H | 52,50 kr. | 49,00 kr. |
Pensionistkortet – et muligt alternativ
Afhængigt af hvor ofte man rejser, kan et Pensionistkort være et alternativ til rejsekort til pensionister.Pensionistkortet gælder i et fast område, og prisen afhænger af, hvor mange zoner man rejser i.
Pensionistkortet dækker alle rejser med bus, tog og metro – undtagen hverdage mellem kl. 7– 9. Læs mere om pensionistkortet på Voksne 67+
Fakta
- Rabatten på 30 procent gælder på alle rejser med rejsekort ’pensionist’ samt på enkeltbilletter på 4 zoner og derover i tog, bus og metro på Sjælland, Lolland, Falster og Møn
- Du skal være fyldt 67 år eller være førtidspensionist for at være berettiget til rabatten
- Rejser du på rejsekort, skal rejsekortet være indstillet til kundetype pensionist, for at rabatten udløses