Ferie på Sjælland og øerne?
Rejs lige så meget du vil med et af de nye DOT City Pass fra kun 160 kr
Så er der godt nyt til alle, der vil holde ferie i Danmark. DOT, Din Offentlige Transport, supplerer nu det populære City Pass i Hovedstadsområdet med tre nye turistbilletter, som giver adgang til fri rejse med offentlig transport i Vestsjælland, Sydsjælland og hele Sjælland og øerne.
De tre nye City Pass er designet til at give danske og udenlandske turister en populær mulighed for nemt at komme rundt i det danske land med bus, tog og metro til en fast pris.
Når sommeren indfinder sig, vil turisterne have fået hele tre nye muligheder for billigt og nemt at bruge den offentlige transport til strand, vand, skov og by.
DOT har lige lanceret de tre nye turistbilletter: City Pass Syd, City Pass Vest og City Pass X-Large, som dækker henholdsvis Sydsjælland, Vestsjælland og hele Sjælland og Øerne.
Med et City Pass har du friheden til at køre i bus, tog og metro så ofte, du vil – så dit City Pass bliver en bedre forretning jo mere, du bruger det.

De tre nye City Pass billetter kan bruges i 24 timer og kan købes i DOT Billetter app fra 160 kr til 260 kr – afhængigt af hvilket område du vælger.
En voksen med et City Pass kan tage to børn under 12 år med gratis. Børn mellem 12-15 år kan købe City Pass til halv pris. Det gør tilbuddet perfekt for børnefamilier. I Hovedstadsområdet kan man, ligesom tidligere, købe City Pass i Small og Large version i 1 til 5 dage. Også disse City Pass kan købes i DOT Billetter app.
Turistorganisationerne på Sjælland og øerne vil bidrage med at dele budskabet omkring City Pass, og vil sammen med DOT udarbejde guides med inspiration til dagsture, som kan tages med udgangspunkt i de nye City Pass varianter. Der vil også være information om City Pass til turisterne ude på de lokale turistkontorer. Find inspiration til dagsture her: www.publictransport.dk
Med City Pass kan du:
- Rejse ubegrænset med bus, tog og metro, havnebus og lokaltog i 24 timer
- Købe dit City Pass i DOT Billetter app
- Komme nemt fra og til dit ankomststed uden at tænke på salgssteder, billettyper og zoner
- Tage to børn under 12 år gratis med på dit City Pass
- Købe City Pass til halv pris til børn under 16 år (12-15 år)
Køb City Pass
De nye City Pass billetter kan kun købes i DOT Billetter app. Appen har en brugervenlig og visuel kortfunktion, når man vælger en City Pass billet, hvor gyldighedsområdet præsenteres pædagogisk og visuelt tydeligt for kunden.
Download DOT Billetter app her: