Kulturnatten 2022

På Kulturnatten fredag den 14. oktober 2022 kan du bruge dit Kulturpas som billet til bus, tog, og metro. Det gælder i hele hovedstadsområdet, zone 1-99, fra kl. 16-04.

Hvert år samles store og små til Kulturnatten i København og på Frederiksberg. I år finder Kulturnatten sted den 14. oktober, og på denne særlige aften kan du bruge dit Kulturpas som billet og rejse frit med bus, tog og metro i hele hovedstadsområdet.

Få adgang til mere end 250 kulturoplevelser

Kulturpasset koster 110 kroner og giver adgang til over 250 særarrangementer samt fri transport med bus, tog og metro.

Kulturpasset kan købes digitalt på Kulturnattens webshop eller som badge. Se hvilke salgssteder, der er tættest på dig her.

Børn under 12 år har gratis adgang til Kulturnatten, men kan få et særligt børnepas, hvis de har lyst. Børnepasset er for sjov og kan ikke bruges som billet i bus, tog og metro.

En voksen med et Kulturpas kan tage to børn under 12 år med gratis.

Kulturnatten x DOT