Frit flow

A-bus

For at gøre rejsen hurtigere og nemmere for de mange kunder i den kollektive transport kan man frit gå ind- og ud af alle døre i alle A-busser i hovedstadsområdet fra 13. oktober - ligesom man kan i metroen. Det kalder vi “frit flow”.

Frit flow er også kendt fra 5C og 4A og er med til at give kortere rejsetid for alle i busserne, og gør det nemmere at komme ind- og ud og hurtigt skifte videre til metro og tog.

Fra torsdag 10. oktober vil der løbende blive indført fri ind- og udstigning i A-busserne. Møder man en bus, der skilter med fri ind- og udstigning kan man benytte muligheden. 

Når Nyt Bynet er trådt i kraft 13. oktober kan man frit gå ind og ud af alle bussens døre i linje 5C, 1A, 2A, 4A, 6A, 7A og 9A. 

Det betyder at...

Alle døre har fri ind- og udgang

Du behøver derfor ikke stå ved den forreste dør, når du skal med bussen. Alle døre kan frit benyttes til ind- og udgang.

Husk - først ud, så ind. Det er god stil, og sikrer at alle der skal af, kommer af.

Ind og ud

Du kan checke ind og ud ved alle døre

Du kan checke ind og ud ved alle døre

Alle døre i busserne vil være udstyret med Rejsekortstandere så du nemt og hurtigt både kan checke ind og ud.

I de første 4 uger efter åbningen, vil der også sidde grønne og røde mærkater på de nye standere, så det er nemt at kende forskel på check ind og check ud standere ved alle dørene. 

Check ind og ud

Du kan købe billetter og lave ekstra check ind ved fordøren

Hvis du skal købe en billet, eller vil checke flere personer ind på dit rejsekort, så skal du bruge fordøren. Her vil chaufføren sidde klar til at hjælpe dig. 

Billetter i frit flow busser