Find din køreplan
Her får du information om, hvordan du finder din køreplan og bussens næste afgangstider, både når du planlægger din rejse, og når du står ved stoppestedet.
Find din rejse i Rejseplanens app
I Rejseplanens app kan du hurtigt og nemt finde din rejse med offentlig transport. Se hvordan i videoen her.
Få besked om ændringer på din rejse med Rejseplanens app
I Rejseplanens app kan du følge din rejse undervejs. Så kan du få beskeder direkte på telefonen, hvis der sker ændringer. Se hvordan i videoen her.
Få bussens afgangstider med SMS 1250
Med SMS 1250 kan du få sendt en SMS med bussens næste afgangstider fra stoppestedet. Se hvordan i videoen her.
Find og print din køreplan på computeren
Se hvordan du finder og printer din køreplan i videoen her.
Få en gratis køreplan tilsendt fra DOT
Du kan også ringe til DOTs kundeservice og få tilsendt en køreplan med posten. Se hvordan du kontakter os i videoen her.
Eller ring til os på +45 7015 7000.
Mange kunder oplevede det som en stor forandring, at vi i marts 2019 ændrede fra køreplaner til tidsintervaller ved stoppestederne. Derfor besluttede vi midlertidigt at genindføre printede køreplaner på alle buslinjer, sådan at kunderne fik længere tid til at vænne sig til de nye tavler.
I oktober 2019 lancerede Movia Nyt Bynet i forbindelse med åbningen af Metro Cityringen, som var en historisk stor omlægning af busnettet i hovedstadsområdet, hvor mange kunder skulle lære nye rejseveje at kende. Også derfor tilbød Movia i en periode printede køreplaner i busserne.
Det er meget få kunder, der tager en printet køreplan i bussen. Movia har løbende opgjort efterspørgslen på printede køreplaner i busserne.
Vi kan se, at vi fx via linje 2A, som i gennemsnit har ca. 650.000 passagerer om måneden, har distribueret ca. 11.500 køreplaner siden marts 2019. I februar 2020 har 159 kunder ringet til DOT kundeservice og bestilt en køreplan med posten. På baggrund af de tal vurderer vi nu, at behovet for den printede køreplan er meget lille.
For de der stadig har behov for en papirversion af køreplanen, kan man kan altid få en printet køreplan, hvis man ønsker det. Enten på dinoffentligetransport.dk eller ved at ringe til Movia
Man kan ringe til DOTs kundeservice på 70 15 70 00 og få hjælpe direkte eller i god tid inden rejsen bede om at få køreplanen printet og tilsendt med posten.
Man kan også selv printe køreplanen fra DOTs hjemmeside, hvis man har mulighed for det eller bede familie eller naboer om hjælp. Der, hvor bussen kører ofte, har mange stoppesteder også digitale skærme, som tæller ned til bussens næste ankomsttider.
Det kræver ikke en smartphone at bruge SMS 1250. Denne service kan bruges på alle mobiltelefoner og giver dig præcis information om de kommende afgangstider.
Det er naturligvis også en mulighed at finde hele køreplanen på DOTs hjemmeside og selv printe den, og det er også muligt i god tid inden rejsen at ringe til DOTs kundeservice på 70 15 70 00 for at få den printet og tilsendt med posten.
Movia har foretaget en undersøgelse af mobildækningen på alle stoppestederne, som viser at der er mobildækning alle steder. Hvis du alligevel oplever problemer med at komme på nettet, så brug SMS 1250 løsningen til at få information om de næste busafgange.
Frem mod køreplanskiftet 28. juni 2020 gennemfører vi en trafikinformationsindsats målrettet socialt udsatte borgere. Informationsindsatsen er planlagt efter dialog med relevante interessenter, hvor vi har afdækket særlige behov og udfordringer for brug af digitale informationskanaler blandt socialt udsatte borgere.
Movia har en god dialog med interesseorganisationer for socialt udsatte f.eks. hjemløse-organisationer og organisationer for psykisk sårbare eller etniske minoriteter. De har hjulpet Movia med input om, hvilke særlige kanaler, vi kan bruge til trafikinformation til socialt udsatte borgere.
Generelt er socialt udsatte borgere meget digitale, og kan i høj grad bruge Movias digitale trafikinformation. Movia udarbejder en særlig instruktionsvideo (tutorial) om, hvordan man kan finde sin køreplan eller få trafikinformation via Rejseplanens app. Videoen distribueres via sociale medier samt til lokale udsatte-organisationer. Dette suppleres med en plakat til lokale kontaktpunkter (væresteder, varmestuer, borgerservice og biblioteker) som giver kort information om, hvor man på Facebook og app kan finde information om køreplan og billet til den kollektive transport.
Hvis bussen er mere end 20 minutter forsinket, kan du kan ansøge om rejsegaranti på DOTs side om rejsegaranti. Forsinkelser ift. køreplanen vises på rejseplanen markeret med rødt og et +.
På køreplansiden for busser kan man søge efter en specifik buslinje og se, om den bus man venter på, kører til det sted, man skal hen. Samme sted kan man også hente en køreplan for hele linjen.
På dinoffentligetransport.dk kan man finde køreplanen for den specifikke buslinje, man ønsker at benytte og se hele dens rutebeskrivelse.
På rejseplanen.dk og Rejseplanens app kan man se og søge en rejse ved at udfylde fra og til. Rejseplanen vil vise, hvilke busser og andre offentlige transportmidler, man kan rejse med.
Movia tilbyder også, at man kan få tilsendt en printet køreplan og rutebeskrivelse med posten ved henvendelse til DOTs kundeservice på 70 15 70 00.
På næsten alle stoppesteder finder du rutebeskrivelsen på stoppestedsstanderen.
Stoppestedets nummer finder du ude på stoppestedet. Det står på linjetavlen og på informationstavlen, som hænger på standeren ved stoppestedet. Åbn en ny SMS, skriv ”S [stoppestedsnummer]” og send SMS’en til 1250 for at modtage information om bussens næste afgangstider.
Kender du navnet på stoppestedet, kan du også bruge det i stedet for stoppestedets nummer. Skriv ”S [stoppestedsnavn]” og send SMS’en til 1250. Navnet finder du også på stoppestedet. Enkelte steder på Syd- og Vestsjælland er der ikke opsat linje- og informationstavler. Anvend her navnet på stoppestedet, når du bruger SMS 1250.
Vil du gerne have mere information om SMS 1250, kan du altid sende en SMS til 1250 med teksten ”S info”. Så modtager du en vejledning om SMS-tjenesten.
Du kan altid ringe til DOT Kundeservice på 70 15 70 00 og få tilsendt en køreplan gratis med posten. Husk at ringe i god tid, så din køreplan kan nå at ankomme med posten, inden du skal bruge den.
I løbet af sommeren har Movia fokus på at vejlede kunderne om, hvordan man kan finde sin køreplan – via rejseplanen.dk, Rejseplanens app, dinoffentligetransport.dk, SMS 1250, de digitale skærme på stoppestederne eller ved at ringe til DOT Kundeservice på 70 15 70 00.
Vil du gerne i gang med at bruge Rejseplanens app, har vi lavet en videoguide, der viser hvordan du kommer i gang. Den kan du se længere oppe på siden her.