Busser og lokaltog kører med almindelige køreplaner

26. maj 2020

Fra 18. maj og frem

Retningslinjerne fra myndighederne betyder, at man i Movias busser kan benytte alle sæder bag forreste sæderække og halvdelen af ståpladserne. I en normal bus er der plads til 70-80 og i et lokaltog er der plads til 120.

Den indvendige rengøring i busserne er skalleret markant op – og der gøres grundigt rent hver dag med fokus på holdestænger, stopknapper m.v.
Movia har personale på gaden i morgen- og eftermiddagsmyldretid på flere store skiftesteder, som holder øje med, hvor der kan være behov for ekstra kapacitet og guider kunderne.

I busser og lokaltog vil vi skilte med myndighedernes anbefalinger til de rejsende i den kollektive transport.

Fra tirsdag 14. april

Kører Movia igen med almindelige køreplaner i busser og lokaltog på hele Sjælland men med halvdelen af fuld kapacitet. Det vil sige, at vi kører som på almindelige hverdage fra mandag til fredag, men vi fylder kun busser og lokaltog halvt op. Det skal sikre god afstand mellem kunderne. I en almindelig bus kan der være ca. 70-80 personer. I de store ledbusser som 2A og 5C samt i lokaltog kan der normalt være 120 personer per bus eller togvogn. I øjeblikket kører vi kun med maksimalt halvdelen.

Rejsegarantiens force majeure regel betyder, at Movia ikke dækker omkostninger til taxa under rejsegarantien i denne situation.
Vi gør stadig ekstra rent i bussen og lokaltoget – hver dag.

Opfordringer fra myndighederne til de rejsende:

  1. Gå eller tag cyklen ved kortere ture
    Skal du blot en kort tur, overvej da om det er muligt for dig at cykle eller gå. På den måde undgår du tæt kontakt under transporten, og du giver andre rejsende, som ikke har samme mulighed, bedre plads i den kollektive trafik.

  2. Rejs uden for myldretiden
    I myldretiden kan passagerne med den kollektive trafik komme ud for at skulle stå særligt tæt i busser, tog og metro. Overvej om du har mulighed for at rejse uden for myldretiden, ved fx at flytte din aftale eller møde lidt tidligere eller senere på arbejdspladsen.

  3. Vis hensyn til andre rejsende
    Host og nys ikke i retning af dine medrejsende. Skal du hoste eller nyse, gør det da i dit ærme eller i et medbragt engangslommetørklæde. Vær særlig opmærksom på ikke at hoste eller nyse i nærheden af ældre medrejsende.

  4. Husk den gode håndhygiejne
    I den kollektive trafik er det ofte nødvendigt at holde fast for at holde balancen. God og grundig håndhygiejne er effektivt ift. forebyggelse af coronavirus. Vær derfor opmærksom herpå, når du er eller har været i direkte kontakt med de fælles berøringsflader (håndtag, stopknapper m.v.) med andre rejsende.

  5. Rejs ikke med kollektiv trafik, hvis du er syg, eller formoder at være smittet
    Er du syg eller formoder du, at du er smittet, så tag hensyn til andre ved ikke at rejse med den kollektive trafik.
FAQ om drift fra mandag 18. maj
Åbner Movia for fordøren i bussen nu?

Indtil videre er fordøren stadig lukket, men vi kigger selvfølgelig på, hvordan vi kan komme tilbage til, at man kan bruge fordøren.

Tager buschaufføren igen imod kontantbetaling?

Kontantsalget er stadig midlertidigt lukket af hensyn til at undgå smitterisiko for chaufførerne.

Hensynet til chaufførernes arbejdsforhold er ét hensyn, men i Movia er vi også optaget af hensynet til kun-derne og chaufførens rolle i bussen. Vi henviser til rejsekort, DOT app og sms-billet, som rigtig mange kunder bruger flittigt.

Hvordan sikres det, at man ikke sidder ansigt til ansigt i busserne?

I oplysningskampagner og med plakater i bussen vil vi guide vores kunder til at følge myndighedernes anbefalinger om at sidde med næsen i samme retning, at holde 1 meters afstand, hvor det er muligt, at have en høj håndhygiejne og rejse uden for myldretiden.

Når blot man følger myndighedernes retningslinjer for adfærd i den offentlige transport, er det trygt at rejse med bussen.

Hvordan hjælper Movia til at passagerne kan holde en meters afstand?

Vi følger myndighedernes retningslinjer og guider vores kunder til den anbefalede adfærd, så man trygt kan færdes i den offentlige transport - ligesom vi har gjort det under hele COVID-19.

Ifølge de nye retningslinjer anbefaler vi at sidde med næsen i samme retning, at holde 1 meters afstand, hvor det er muligt, at have en høj håndhygiejne og fortsat rejse uden for myldretiden.

Vi er rigtig glade for, at vi nu ikke længere skal skuffe kunder, der har op-levet, at bussen ikke stopper, fordi den allerede er fyldt halvt op. Når blot man følger myndighedernes retningslinjer for adfærd i den offentlige transport, er det trygt at rejse med bus og lokaltog.

FAQ om drift fra tirsdag 14. april
Hvordan kører busser og lokaltog fra 14. april og frem?

Movia genoptager normal drift efter Påske og kører helt som før mandag 30. marts.

Vi fastholder det forhøjede daglige rengøringsniveau og en række andre tiltag, der bidrager til at undgå smittespredning i busser og lokaltog.

Det betyder først og fremmest, at busser og lokaltog kun vil køre op til halvt fulde.

Det skal sikre god plads mellem kunderne.

Hvor mange personer er der plads til i busser/lokaltog?

Hvor der normalt i en almindelig bus kan være ca. 80 personer, kan der i de store ledbusser som 2A og 5C være 120 personer, og 120 personer pr. togvogn i lokaltogene.

Men fra tirsdag 14. april vil busser og lokaltog altså maksimalt køre med halvdelen. Forbikørsler kan derfor forekomme.

Hvilke tiltag tager I for at undgå smittespredning – udover at køre med færre passagerer?

Vi opfordrer fortsat alle kunder til at følge myndig-hedernes anbefalinger om at holde afstand, vise hensyn, og ikke rejse i myldretid hvis muligt. Hvis man er syg, eller formodet smittet, skal man ikke rejse med bus eller tog.

Det vil fortsat ikke være muligt at bruge fordøren, eller forreste sæderække bag chaufføren i bussen.

Den etablerede hygiejnelinje efter første sæde-række i bussen fastholdes også, ligesom den midlertidige ophævelse af kontantsalget fortsætter.

Statens Seruminstitut har udarbejdet en vejledning med ekstra fokus på rengøring af kontaktpunkter som f.eks. knapper, stænger, stopper og armlæn i kollektive transportmidler, som Movia følger.

Hvordan holder I øje med om busser og lokaltog kun fyldes halvt?

På en lang række store stoppesteder og stationer vil Movia være til stede med personale fra tirsdag 14. april for at besvare spørgsmål, hjælpe med at få fordelt kunderne i busser og lokaltog og ikke mindst holde øje med, hvor der kan være behov for at indsætte ekstra kapacitet.

Observerer man som kunde problemer med for lidt kapacitet, kan man gøre os opmærksom på dette ved at ringe til DOT kundeservice på tlf. 70 15 70 00

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan komme med bussen eller lokaltoget?

Det er myndighedernes anbefaling, at trafikselskaberne skal begrænse trængslen. Det betyder, at du vil kunne opleve, at du ikke kan komme med din sædvanlige bus eller lokaltog. Det er buschaufføren eller lokaltogspersonalet, som i den konkrete situation træffer beslutning om, hvorvidt bussen eller toget er for fyldt til at tage flere passagerer med.

Rejsegarantiens force majeure regel betyder, at Movia ikke dækker omkostninger til taxa under rejsegarantien i denne situation