Christianshavn og Islands Brygge

Christianshavn blev, som navnet antyder, grundlagt af Christian 4., helt tilbage i 1618. Når I går rundt i de smalle gyder på Christianshavn, kan det føles som at rejse tilbage i tiden, og I glemmer let, at I er midt i en storby.
Kanalerne og de mange både er populære hos børnene, og om sommeren er der masser af liv på vandet. Og der er mange muligheder for selv at komme derud. Bliver det for varmt, så gå over på Islands Brygge, hvor der både er bade- og dasemuligheder. Eller gå en tur på voldene og forestil jer dengang, hvor Christianshavn blev opført som fæstningsby.

Kort over Christianshavn og Islands Brygge

1. Christiania
Kun 500 meter fra Christians- havn Station ligger den gamle fristad Christiania. Området er nok bedst kendt for sit alternative samfund og for hashhandlen på Pusher Street, men byder også på meget andet. Her er fantasifulde huse, smuk natur langs voldene, en ridebane og flere økologiske spisesteder.

OBS: Vær opmærksom på, at miljøet på Christiania kan virke hårdere end i resten af byen.

Christianshavn Station
Prinsessegade,
1422 København K

2. GoBoat
På Islands Brygge kan man leje bæredygtige både drevet af solceller, der kan sejles af alle over 18 år. Alle både har bord, så man kan spise sin medbragte mad. På sejlturen kan børnene lege skraldepirater og fange skrald i kanalerne med fiskenet - så får de en lille belønning som tak for hjælpen.

Islands Brygge Station
Islands brygge 10,
2300 Kbh S
goboat.dk

3. Vor Frelsers Kirke
Der er 400 trin op til den gyldne top på Vor Frelsers Kirke, og de sidste 150 trin snor sig udvendigt om tårnet. Når I toppen, er der udsigt ud over hele København.

Christianshavn Station
Sankt Annæ Gade 29,
1416 København K
vorfrelserskirke.dk

4. Havnebadet Islands Brygge
Havnebadet ligger midt i byen, få minutter fra Rådhuspladsen. Her kan der bades med udsigt til byens tårne og livet på Bryggen. Her er blandt andet soppebassin og femmetervippe. Foran Havnebadet er der store græsarealer, hvor man kan holde picnic.

Islands Brygge Station
Islands Brygge 14,
2300 København S
facebook.com/Havnebadet

5. Lej en ladcykel
Ladcyklerne ses over alt i København, og cyklen gør det hurtigt og nemt at komme vidt omkring i byen med børn. Både ladcykler og almindelige cykler kan lejes hos Christiania Cykler.

Christianshavn Station
Mælkevejen 83a og Fabriksområdet 91,
1440 København K
christianiacykler.dk

6. Legepladsen på Christianshavns Vold
Christianshavns Vold legeplads er en bemandet legeplads, der ligger tæt på vandet omringet af træer og buske. På legepladsen er der et småbørnsområde med sandkasse, gynger, legehus og rutsjebane. For de større børn findes der blandt andet svævebane, hamsterhjul og gymnastik- redskaber. Det er også muligt at lege naturdetektiver eller soppe i bassin om sommeren.

Christianshavn Station
Christianshavns Voldgade 36,
1424 København K
facebook.com/storevold

7. Legepladsen i Gunløgsgade
Legepladsen er bemandet og har boldbaner og legeredskaber til børn i alle aldre. Legepladsens ansatte arrangerer forskellige aktiviteter, som bl.a. “lær at jonglere” og “gå på line”. I åbningstiden kan børnene låne udendørs legetøj som bolde, cykler og gokarts.

Islands Brygge Station
Gunløgsgade 26,
2300 København S
kk.dk/legeplads

8. Legepladsen i Havneparken
I Havneparken på Islands Brygge er der aktivitets- og legemuligheder for hele familien. I den nordlige ende er der rulle- skøjte- og skaterbane, street- basket og det populære havnebad. I den sydlige del ligger der en indhegnet småbørnslegeplads med hængebro, balancebane og troldhøje, hvor børnene kan lege gemmeleg og tagfat. For de lidt større børn er der petanquebaner og en bane med strandsand til beachvolley.

Islands Brygge Station
Islands Brygge 22,
2300 København S
kk.dk/legeplads

Legepladsen på Christianshavns Vold

Café Alma

9. Café Alma
Hos Alma serverer de både morgenmad, frokost og aftensmad, og flere af retterne kan du købe til at tage med. Brunchen sammensætter du selv ved at vælge fem eller syv små retter fra menukortet.

Islands Brygge Station
Isafjordsgade 7,
2300 København S
cafealma.dk

10. Lagkagehuset
Bagerkæden startede for over 25 år siden på Christianshavn i bygningen, der hedder Lagkagehuset. Den er let at kende, for den ligner en hvid og gul lagkage. I dag bliver
husets brød og kager solgt i hele landet. Der er gratis teboller til børn, der følges med voksne kunder.

Christianshavn Station
Torvegade 45
1400 København K
lagkagehuset.dk

11. Bryggens Spisehus
Spisehuset ligger i Kulturhuset på Islands Brygge. Her er der i sommerhalvåret en stor terrasse ude ved havnefronten, og hvis ikke vejret er til det, kan man sidde indenfor bag Spisehusets høje panoramavinduer med udsigt over vandet.

Islands Brygge Station
Islands Brygge 19,
2300 København S
bryggens.dk

12. Siciliansk Is
Den lille isbutik på Christianshavn laver is efter sicilianske traditioner og bruger så vidt muligt sicilianske og økologiske råvarer. Her kan man vælge, om man vil have isen i vaffel, bæger eller i en bolle, som de gør på Sicilien.

Christianshavn Station
Christianshavns Kanal 2,
1406 København K
sicilianskis.dk

13. Sweet Treat
Sweet Treat er en kombination
af café og butik. I cafeen kan man bl.a. købe kager, sandwich, kaffe og smoothies, også til at tage med. Butikken byder på f.eks. kaffebønner, chokolade og kelimtæpper.

Christianshavn Station
Skt. Annæ Gade 3A,
1416 København K
sweettreat.dk

Sweet Treat

Stemning fra Islands Brygge

14. Purløg og Persille
Purløg og Persilles showroom på Islands Brygge har et stort udvalg af ventetøj og ting til
baby. Butikken er primært en onlineshop, men det meste er på lager i den lille butik, så man har mulighed for at se tingene, før man køber.

Islands Brygge Station
Kigkurren 8F, st.
2300 København S
purlogpersille.dk

15. dinBabuska
Hos dinBabuska er de glade for økologi, uld og bæredygtigt producerede varer. En del af legetøjet er udvalgt til at stimulere motorik, sanser og sproglig udvikling.

Islands Brygge Station
Gunløgsgade 19,
2300 København S
dinbabuska.dk

16. Den Grønne Genbrugshal
Hallen på Christiania er e gentlig et byggemarked, men på hylderne findes alt fra legetøj t il blomster, og på 1. sal er der et loppemarked.

Christianshavn Station
Fabriksområdet 56,
1440 København K
groennehal.dk