Amager

Amager er Danmarks tættest befolkede ø med knap 200.000 indbyggere. Men trods de mange mennesker er der en åbenhed og natur, man ikke finder andre steder i byen.

Oplevelser og udflugtsmuligheder er der masser af. I områderne ind mod København er der flere hyggelige cafeer, butikker og den populære Amager Strandpark. Her er der masser af grønne områder og højt til himlen. Amager har lidt af det hele, og ofte er der en metrostation i nærheden.

Børnekulturhuset Ama'r på stranden

1. Amager Strandpark
Københavns største strand ligger kun 5 km fra centrum. Ud over at hoppe i vandet kan I bl.a. spille basket, volley og fodbold, leje kajakker og vandcykler og meget mere. I løbet af sommeren bliver der afholdt koncerter, cirkus og andre arrangementer. Stranden er også et oplagt sted, at se flyvemaskinerne gøre klar til landing i lufthavnen.

Øresund Station og Amager Strand
Amager Strand Promenaden 1,
2300 København S
kk.dk/amagerstrandpark

2. Den Blå Planet
I Nordeuropas største akvarium bor mere end 20.000 dyr i over 7 mio. liter vand. Der er gode muligheder for at røre, pjaske og blive klogere på den forunderlige verden under vandet, og om sommeren er der en vandlegeplads udenfor. Der er en børnevenlig restaurant, men også mulighed for at medbringe sin egen madpakke.

Kastrup Station
Jacob Fortlingsvej 1,
2770 Kastrup
denblaaplanet.dk

3. Kvarterhuset
Kulturhuset er fyldt med musikalske og kunstneriske tilbud til børnefamilier. Der er bl.a. klassiske koncerter for børn, børneteater og om sommeren også udendørs koncerter. Tjek hjemmesiden og se de aktuelle arrangementer.

Amagerbro Station
Jemtelandsgade 3,
2300 København S
kvarterhuset.kk.dk

4. Børnekulturhus Ama’r
I det skæve hus er der plads til at være nysgerrig og kreativ, og der er mange muligheder for at få brændt energi af. Kravl på klatrevæggen, leg i boldbassinet og gå på opdagelse i de mange rum. Det er muligt at medbringe egen madpakke. Der kan købes kaffe, te og varm kakao i cafeen.

Lergravsparken Station
Øresundsvej 8B,
2300 København S
bornekulturhusamar.kk.dk

5. Bredegrund byggelegeplads
Legepladsen er delt op i to. Den almindelige, udendørs legeplads har åbent hele døgnet. Her er der bl.a. tennis og badminton, gokarts og en lille sø med skibe, man kan soppe i. Huset og byggeområdet har åbent mandag til fredag fra 9.30-17. Her står der et stort, farvestrålende klatrelandskab med hængebroer og svævebaner.

Lergravsparken Station
Bredegrund 8,
2300 København S
kk.dk/legeplads

6. Kastrupfortet
Kastrupfortet ligger tæt på vandet og har sin helt egen voldgrav. Legepladsen ligger omringet af grønt og har bl.a. en overdækket rutsjebane og et stort klatreanlæg med hængebroer og bomme. Det er oplagt at kombinere besøget med en tur til stranden.

Femøren Station
Amager Strandvej 246,
2300 København S
kk.dk/legeplads

7. Legepladsen i Lergravsparken
Den store, bemandede legeplads har gynger og vippedyr til de mindste, mens ældre børn kan hoppe på svævebanen og prøve klatretårnet. Der er også både cykel- og boldbaner og indendørs bordtennisbord, og man kan låne bolde og bat frem til lukketid.

Der er ikke åbent i weekenden.

Lergravsparken Station
Lergravsvej 16,
2300 København S
kk.dk/legeplads

Det er bare super at lege på Amager

Der er andet end amagermadder på Amager

8. Wulff & Konstali Food Shop
I food shoppen serveres der hjemmebagt brød, kaffe og mad hele dagen. I shoppen på Lergravsvej er der også brunch hver dag, som du selv kombinerer ud fra en masse små retter. Der kan ikke bestilles bord.

Øresund Station
Lergravsvej 57,
2300 København S
wogk.dk

9. Mad & Kaffe
Den populære café blev af AOK i 2016 kåret til byens bedste. Om morgenen serveres der bland-selv morgenmad, og til frokost og aften står menuen blandt andet på burgere og smørrebrød.

Amagerbro Station
Tyrolsgade 6,
2300 København S
madogkaffe.dk

10. Cafe Kystens Perle
Restauranten ligger ved Kastrup Havn og serverer et bredt udvalg af retter fra morgen til aften, hovedsageligt fra det klassiske danske køkken. Kokken laver også særlige børneretter. Maden kan nydes i gårdhaven, når vejret tillader det.

Kastrup Station
Bryggergården 14,
2770 Kastrup
cafekystensperle.dk

11. Halifax
Den populære burgerrestaurant, der ligger lige ved Amager Centret, har mange varianter på menuen, også en børneburger, man selv sammensætter.
Der kan ikke bestilles bord.

Amagerbro Station
Amagerbro Torv 13,
2300 København S
halifax.dk

12. Italy
Børnevenlig italiensk restaurant med separat børnemenu, hvor børnene blandt andet kan vælge mellem forskellige pizzaer og pastaretter. Til de voksne er der desuden nogle faste menuer og bøffer.

Amagerbro Station
Reberbanegade 3,
2300 København S
cofocoitaly.dk

Haps!

Amager Centeret

13. Amager Centret
Amagers største indkøbssted byder på omkring 70 special- og dagligvarebutikker plus en række forskellige spisesteder. Der er bl.a. en legetøjsbutik og en butik med udstyr til aktiviteter i naturen.

Amagerbro Station
Reberbanegade 3,
2300 København S
amagercentret.dk

14. Forvandlingskuglen
Legetøjsbutikken har særligt fokus på legetøj i træ til de små og lidt større børn samt klassisk bliklegetøj. Der er også ting til hjemmet og et udvalg af accessories.

Amagerbro Station
Skånegade 7,
2300 København S
forvandlingskuglen.dk

15. Danmarks Barnevogne
Her i den familieejede butik i starten af Amager har man solgt barnevogne og babyudstyr i snart 90 år. Butikken har et bredt udvalg af ting til de mindste.

Amagerbro Station og Christianshavn Station
Amagerbrogade 2,
2300 København S
danmarksbarnevogne.dk

16. Mødrehjælpens børnetøjsbutik
Genbrugsbutikken rummer et udvalg af børnetøj til de 0-6 årige og også en del legetøj. Et fint sted at gøre et fund til baby eller børnene og samtidig støtte et godt
formål.

Amagerbro Station
Amagerbrogade 22,
2300 København S
moedrehjaelpen.dk/butik-amager