Nu åbner linje 9As faste rute ad Platanvej

Linje 9A kører fra lørdag 16. maj på sin faste rute ad Platanvej og Vester Fælledvej.

Med åbningen af Metroens Cityring blev en del bussers ruter ændret for at binde de mange nye metrostationer tæt sammen med busser og tog.

Omlægningen går under navnet Nyt Bynet, som åbnede 13. oktober sidste år. Men linje 9A kunne ikke køre på hele sin nye rute, da Platanvej stadig var lukket, så i denne periode har bussen kørt ad Kingosgade og Enghavevej.

Med genåbningen af Platanvej kan 9A nu køre helt som planlagt i Nyt Bynet ad Vester Fælledvej og Platanvej. Bussen har nu også stoppested ved Carlsberg Station, og det betyder, at beboere i Sydhavnsområdet nemmere kan tage S-tog mod Høje Taastrup.

 

Linje 9A