DOT Billetter app

In English

Én app til alle rejser

Med DOT Billetter appen er det nemt at købe alle typer billetter til bus, tog og metro på Sjælland og øerne – også dit mobilpendlerkort og Pendler20.

DOT Billetter app kampagnebanner

I DOT Billetter app finder du billetter til alle rejser:

  • Voksen- og børnebillet (12-16 år)
  • Cykelbillet Metro
  • City Pass
  • Pendlerkort
  • Pendler20
  • Tilkøbsbillet til pendlerkort (1 ekstra zone)
  • DSB 1' Regionaltog

Download DOT Billetter app her:

Download fra app store Download fra Google Play

DOT Billetter app i app store

Sådan opretter du en profil i DOT Billetter app

  1. Åbn DOT Billetter appen.
  2. Indtast dit telefonnummer og tryk Fortsæt.
  3. Indtast den tilsendte sms-kode og tryk Fortsæt.
  4. Tryk på Profil > Betalingskort i venstre øverste hjørne og vælg Tilføj nyt kort for at gemme dit betalingskort.
  5. Nu er du klar til at købe enkeltbilletter
  6. Hvis du vil købe et pendlerkort, fortsætter du med at indtaste dine personlige informationer under Profil i øverste venstre hjørne.

TIP: Husk at gemme din e-mailadresse i DOT Billetter app under Profil. Så kan du nemt gendanne dine billetter og købshistorik, hvis du skifter telefonnummer eller skal geninstallere app'en.

Billetten er først gyldig, når du har modtaget den i appen

Du må først påbegynde din rejse, når du har modtaget billetten i appen. Billetten skal være aktiv, så du kan fremvise den ved billetkontrol. Du risikerer at få en kontrolafgift, hvis du køber billetten efter påstigning i toget/bussen/metroen.

Spærring for køb af billet

Trafikselskaberne kan ved begrundet mistanke om misbrug, eller forsøg på misbrug, spærre dit mobilnummer for køb af mobilbilletter via DOT Billetter app.

Misbrug af systemet kan f.eks. være flere bestillinger, der ikke bekræftes, køb efter påstigning, at overføre billetter eller pendlerkort mellem forskellige kunder eller forsøg på at ændre billetten. Spærrede kunder vil som udgangspunkt fortsat kunne købe mobilbilletter i DOT SMS-billet, automater og med rejsekort. Ved misbrug af systematisk eller særlig grov karakter kan kunders mobilnummer dog også blive spærret for køb i DOT SMS-billet.

Klager over spærring kan rettes til DOT Kundecenter.