Pendlerkort og ungdomskort

Har du et gyldigt personligt pendlerkort, som du ikke kunne fremvise ved billetkontrollen, kan du få kontrolafgiften nedsat. Du skal blot udfylde vores klageformular senest 14 dage efter kontrolafgiftens udstedelse.

Ofte stillede spørgsmål
Hvad skal jeg gøre for at få kontrolafgiften nedsat?

Har du dit pendlerkort som et fysisk kort, kan du indsende et foto, en indscannet fotokopi eller lignende. Vi skal kunne se hele kortet og vi skal kunne læse alle informationer på kortet.

Er dit pendlerkort på telefonen, kan du nøjes med at indsende det telefonnummer, som kortet er tilknyttet.

Jeg er tilmeldt "Glemt Kort"-servicen hos DSB

’Glemt Kort’ er en service, som DSB tilbyder og som kun gælder i DSB’s tog. Se mere på DSBs hjemmeside her.

Jeg havde ikke opdaget, at mit pendlerkort var udløbet

Det er dit eget ansvar som kunde at huske at få dit pendlerkort fornyet i tide. Fornyer du dit pendlerkort efter du er steget på bussen, vil det ikke blive accepteret af en kontrollør og kontrolafgiften skal derfor betales.

Mit pendlerkort har forkerte zoner

Det er dit eget ansvar at sikre dig, at det udleverede pendlerkort stemmer overens med det ønskede. Det gælder uanset, om du har købt pendlerkortet på et salgssted (f.eks. 7-Eleven) eller om du har købt det som et mobilpendlerkort. 

Zonerne skal dække hele din rejse og du skal holde dig inden for de valgte zoner. Du kan altid orientere dig om hvilke zoner bussen gennemkører i køreplanen eller ved at holde øje med bussens display. Har du behov for at køre uden for de valgte zoner, skal du købe en tilkøbsbillet.

Fik du ikke svar på dit spørgsmål?

Skriv til os