Kontrolafgift i bussen

På siden her kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål, samt undersøge specifikke emner nærmere.

Har du modtaget en kontrolafgift i en af Movias busser og mener du, at den er udstedt på et forkert grundlag, kan du gøre indsigelse mod kontrolafgiften. 

Du kan også betale din kontrolafgift med MobilePay eller betalingskort på Movias betalingsside.

Vælg det emne du vil kontakte os om

Hvis du f.eks. har fået en kontrolafgift på rejsekort, kan du vælge 'Rejsekort' og læse mere om dine muligheder.

Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg få kontrolafgiften nedsat?

Kontrolafgiften er ens for alle og kan ikke nedsættes, selvom du er studerende, kontanthjælpsmodtager eller lignende

Hvis du har et gyldigt personligt pendlerkort, men ikke kan fremvise det i kontrolsituationen, kan du få kontrolafgiften nedsat til 125 kr. Du skal udfylde klageformularen og vedhæfte en kopi af dit gyldige pendlerkort senest 14 dage efter kontrolafgiften er udstedt.

Andre typer af billetter kan ikke efterfølgende indsendes som dokumentation, da de ikke er personlige og kan overdrages til andre. Bemærk, at et rejsekort kun er gyldigt, hvis det er checket ind.

Kan jeg lave en afdragsordning?

Nej, det er desværre ikke muligt at lave en afdragsordning med Movia.

Hvordan betaler jeg kontrolafgiften?

På fakturaen, som du har modtaget i din e-Boks, står der angivet en FIK-kode (+71 < XXXXXXXXXXXXXXX+80456859), som du skal benytte til at betale din kontrolafgift i banken eller via netbank.

Du kan også betale din kontrolafgift med MobilePay eller betalingskort på Movias betalingsside (følg linket i toppen af siden)

Nytter det at klage?

Det er dit eget ansvar som kunde at kunne fremvise en gyldig billet til kontrolløren. Kan du ikke det, skal du betale kontrolafgiften.

Movia har ikke mulighed for at forholde sig til, om den manglende billet skyldes forsøg på bevidst snyd, misforståelser, forglemmelser eller andet. Vi forholder os til, hvorvidt der kan fremvises gyldig billet eller ej.