Hvis du skal rejse ud over det område, pendlerkortet gælder i, kan du tilkøbe den eller de zoner, der mangler. Tilkøbet skal vises sammen med pendlerkortet for at være gyldigt.

Tilkøb kan købes:

Tilkøb på pap- og rejsekort pendlerkort

Har du pendlerkort på pap eller på rejsekort, så skelnes der mellem tilkøb i og uden for det område, hvor pendlerkortet gælder.

Inden for kortet gyldighedsområde

Her gælder tilkøb fra 1. zonering uden om zonerne på pendlerkortet uanset, hvilken zone i gyldighedsområdet tilkøbsbilletten er købt i.

Et 1-zones tilkøb = én zonering, et 2-zoners tilkøb = to zoneringe osv. Hvor lang tid, tilkøbet gælder, afhænger af, hvor mange zoner pendlerkort + tilkøbsbillet tilsammen gælder. Hvis pendlerkort + tilkøbsbillet samlet gælder i tre zoner, gælder tilkøbet en time og 30 minutter.

Hvis pendlerkort + tilkøbsbillet eksempelvis samlet gælder i seks zoner, gælder tilkøbet to timer og 15 minutter. Gyldigheden regnes altid fra tidsangivelsen på tilkøbsbilletten.

Uden for kortets gyldighedsområde

Hvis tilkøbet købes uden for kortets gyldighedsområde (f.eks. ved returrejse), sker det efter de almindelige regler for køb af billet. Dog kan 1-zones billet købes i første zonering uden om zonerne på pendlerkortet.

Billetten gælder kun i den zone, der står på den, og i 1 time og 15 minutter. Den samlede tidsgyldighed for pendlerkort + tilkøbsbillet udvides ikke, når billetten er købt uden for kortets gyldighedsområde.

Tilkøb på mobilpendlerkort 2-8 zoner

Har du et mobilpendlerkort, kan tilkøb købes direkte i DOT app’en, og tilkøbsbilletten bliver automatisk synlig sammen med mobilpendlerkortet i app’en. På mobilpendlerkort skelnes der ikke mellem om tilkøb er købt inden for eller uden for gyldighedsområdet.

Tilkøbet gælder altid til det antal zoneringe uden for pendlerkortets gyldighedsområde, svarende til det antal zoner man køber. F.eks. giver en tilkøbsbillet på 1 zone gyldighed i én zonering uden om pendlerkortets gyldighedsområde, mens en tilkøbsbillet på 3 zoner giver 3 zoneringe uden om.