Handelsbetingelser for DOT Webshop

Disse handelsbetingelser gælder for køb i DOT Webshop. DOT Webshop drives af Trafikselskabet Movia for DOT – Din Offentlige Transport I/S. Alle henvendelser vedrørende DOT Webshop skal rettes til Trafikselskabet Movia, Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby, CVR nr. 29 89 65 69 eller via DOT Webshop Formular, som du finder på dinoffentligetransport.dk/kontaktdotwebshop.

Sådan handler du i DOT Webshop

DOT Webshop er både for private kunder, erhvervskunder og offentlige institutioner. For at kunne handle som offentlig myndighed eller erhvervskunde skal du først oprette din virksomhed på dinoffentligetransport.dk/erhverv. Når vi har godkendt oprettelsen, modtager du en bekræftelse på e-mail.
For at kunne købe eller forny pensionistkort skal du logge ind med MitID.
Når du har fundet det ønskede produkt, så husk at kontrollere, at du har angivet de rigtige oplysninger, herunder korrekte zoner, strækning/område og gyldighedsperiode. Angiv leveringsoplysninger og afslut købet ved at gennemføre betalingen. Du skal bestille dit pensionistkort mindst 15 dage før den dato, det skal være gyldigt fra. Eksempel: Hvis du bestiller dit kort den 16. januar, kan det tidligst træde i kraft den 31. januar. Dit pensionistkort skal senest træde i kraft 29 dage efter bestillingsdagen. Når du har afsluttet din ordre, modtager du umiddelbart herefter en ordrebekræftelse på den e-mailadresse, du har oplyst. Når din ordre bliver afsendt, modtager du samtidig en e-mail om, at din ordre er på vej.

Priser

Alle priser i DOT Webshop er angivet i danske kroner (DKK). Billetter og kort til kollektiv transport er fritaget for moms.
Taksterne (priser) i den kollektive trafik reguleres mindst én gang årligt, og er underlagt regler om, hvor meget taksterne må stige. Reguleringen sker normalt hvert år i januar måned.

Betaling

I DOT Webshop kan du betale med Dankort, Visa/Dankort, Visa, MasterCard, JCB-kort og MobilePay. Betalingen bliver trukket ved placering af ordren.
DOT Webshop anvender betalingsløsningen Nets Easy, hvilket sikrer, at din betaling er sikker og certificeret af Nets. På nets.eu kan du læse mere om sikker betaling.

DOT Webshop fakturerer offentlige virksomheder elektronisk via EAN/GLN, mens private virksomheder kan betale via faktura, hvor betalingsfristen er 14 dage.

Levering

Vi sender dine billetter eller kort med DAO – og leverer kun til Danmark (ekskl. Færøerne og Grønland). Du kan forvente at modtage dine billetter eller kort inden for ca. 14 dage, men leveringstiden er vejledende.
Alle køb bliver tillagt leveringsomkostninger.

Det er vigtigt, at du sikrer dig, at du har modtaget de rigtige produkter. Hvis du har modtaget det forkerte produkt, eller hvis du ikke har modtaget din bestilling inden for cirka 14 dage, bedes du kontakte os hurtigst muligt på DOT Webshop Formular. Vedhæft venligst en kopi af din ordrebekræftelse.

Abonnement på pensionistkort

Du har mulighed for at tegne abonnement på dit pensionistkort. Når du vælger at tegne abonnement, bliver dit pensionistkort fornyet automatisk hver 3. måned, og vi sender det hjem til dig. Abonnementet fortsætter, indtil du opsiger det. Du modtager en bekræftelse på e-mail på oprettelse af abonnementet og hver gang pensionistkortet bliver fornyet. Med abonnement trækkes betaling for pensionistkortet automatisk hver 3. måned, enten via dit tilmeldte betalingskort eller via Betalingsservice, efter dit valg. Hvis du har valgt betaling med betalingskort, trækkes betalingen 20 dage før dit nye pensionistkort bliver gyldigt. Husk, at det er dit ansvar, at det tilmeldte betalingskort er indtastet korrekt, at det er gyldigt og at der er dækning på kortet. Hvis dit betalingskort udløber eller spærres, kan du logge ind på DOT Webshop og opdatere dit betalingskort, via ”Min Side”.
Hvis du har valgt betaling via Betalingsservice, trækkes betalingen ca. 60 dage før dit nye pensionistkort bliver gyldigt. Forudbetalingen skyldes behandlingstiden hos Betalingsservice. Bemærk: Hvis vi ikke kan trække betalingen fra dit betalingskort eller via Betalingsservice, ophører abonnementet automatisk, og du vil ikke få tilsendt dit nye pensionistkort.

Hvis du ønsker at ændre zoner på dit pensionistkort, eller ønsker at ændre adressen, skal du opsige dit abonnement, og bestille et nyt pensionistkort med de nye zoner, eller den nye adresse. Opsigelse af abonnement

Du kan opsige dit abonnement ved skriftlig henvendelse til DOT Webshop via DOT Webshop Formular.

Hvis du har valgt betaling med betalingskort, skal vi modtage opsigelsen senest 21 dage før dit nuværende pensionistkort udløber, for at vi kan nå at stoppe abonnementet.

Hvis du har valgt betaling via Betalingsservice (PBS), skal vi modtage opsigelsen senest 60 dage før dit nuværende pensionistkort udløber, for at vi kan nå at stoppe abonnementet. Det lange opsigelsesvarsel skyldes behandlingstiden hos Betalingsservice.

Det er ikke muligt at sætte abonnementet på pause.

Det kan være nødvendigt at ændre i vilkår eller priser for dit abonnement, f.eks. som følge af ændring i lovgivning, eller beslutninger hos de offentlige trafikvirksomheder
om at nedlægge, indføre eller ændre billetprodukter, samt som følge af ordinære og ekstraordinære ændringer af taksterne (priserne) i den kollektive transport. Der er fastsat regler om, hvor meget taksterne i gennemsnit må stige (bekendtgørelse nr. 951/2020 om takstændringer i offentlig servicetrafik).

Hvis vi ændrer i vilkår eller priser for abonnementsordningen, og ændringen er til ulempe for dig, vil vi informere dig via den mailadresse, du oplyste ved købet, senest en måned inden ændringen træder i kraft.

Fortrydelsesret

Der er ikke fortrydelsesret på billetter og kort i DOT Webshop, da persontransport er undtaget fra disse regler, jf. forbrugeraftalelovens § 1, stk. 4, nr. 4.
I visse tilfælde kan du dog få refunderet din billet helt eller delvist, hvis det fremgår udtrykkeligt af betingelserne for den pågældende billettype. Læs mere under de enkelte billettyper på dinoffentligetransport.dk/find-billetter.

Refundering af pensionistkort

Hvis du ikke skal bruge dit Pensionistkort alligevel, kan du få pengene retur, hvis dit Pensionistkort ikke er brugt eller kun delvist brugt.
• Har du benyttet kortet i 1-30 dage får du 2/3 af prisen retur
• Har du benyttet kortet i 30-60 dage får du 1/3 af prisen retur
• Har du benyttet kortet i 61+ dage får du ikke penge retur

Den dag, kortet bliver refunderet, regnes som brugt.

Hvis du vil refundere eller ombytte dit pensionistkort, skal du medbringe pensionistkortet til et salgssted med personlig betjening eller anvende DOT Webshop Formular.

Ved alle former for refusion og ændring opkræves et gebyr på 40 kr. pr. ekspedition.

Hvis du har mistet dit pensionistkort, kan kortet ikke refunderes eller erstattes.

Forbehold

Vi tager forbehold for afgiftsændringer, trykfejl og tekniske fejl på hjemmesiden, udsolgte og udgåede varer.
Vi forbeholder os ret til at ændre eller nedlægge produkter.

Behandling af personoplysninger

Når du handler i DOT Webshop, er det nødvendigt, at vi behandler oplysninger om dig. Det kan du læse om i vores privatlivspolitik, som du finder her: dinoffentligetransport.dk/privatlivspolitik/privatlivspolitik-for-dot-webshop/

Spørgsmål og andre henvendelser

Hvis du har spørgsmål til brug af webshoppen, er du meget velkommen til at kontakte DOT Webshop på tlf. 36 13 19 10, mandag til fredag kl. 9.00 – 11.30.

Klager

Hvis du ikke er tilfreds med dit køb i DOT Webshop, er du velkommen til at skrive til os på DOT Webshop Formular eller Trafikselskabet Movia, Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby.
Du har også mulighed for at klage til Ankenævnet for Bus, Tog og Metro. Før du kan klage til ankenævnet, skal du dog have rettet skriftlig henvendelse til os.

Klager til ankenævnet skal ske via www.abtm.dk eller Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Automatikvej 1, 2860 Søborg, Tlf. 22 62 65 00.

Disse Handelsbetingelser for DOT Webshop er udgivet den 5. august 2025.