Ændringer til pendlerkort

15. januar 2017 harmoniserede trafikselskaberne DSB, Metroselskabet og Movia taksterne på hele Sjælland, Lolland, Falster og Møn. I den forbindelse blev der indført et nyt princip for prisberegning og gyldighed for pendlerkort på ni zoner og derover.

Der opstår løbende behov for at foretage rettelser i priser og zoner for pendlerstrækningerne. Rettelserne kan fx skyldes ændringer i køreplaner og busruter eller fejl i tilknyttede priser og zoner.

Ændringer 25. maj 2019

Se tidligere ændringer til pendlerstrækninger her:

Ændringer 8. september 2018

Ændringer 23. september 2017

Ændringer 17. juni 2017

Ændringer 29. april 2017

Ændringer 11. marts 2017 

Løbende opdatering

Trafikselskaberne gennemgår løbende pendlerstrækninger med henblik på at sikre, at priser og zoner er korrekte. Forud for justeringerne af rejserelationer informerer trafikselskaberne om ændringerne her på DOT’s hjemmeside, og berørte pendlere modtager også direkte besked på mail eller SMS afhængigt af billettype.

OBS! Hvis du har rejsekort pendlerkort eller pendler kombi

Hvis du har rejsekort pendlerkort eller pendler kombi er det en god idé at gå ind og tjekke dine naturlige rejseveje med kortet på denne side for at se, om du har fået tildelt flere gyldighedszoner, end da du bestilte pendlerkortet. Hvis din naturlige rejsevej har fået tildelt flere gyldighedszoner, skal du lade dit rejsekort pendlerkort/Pendler kombi udløbe og bestille en ny periode for dit pendlerprodukt for at få aktiveret de nye gyldighedszoner på dit pendlerkort/pendler kombi. Det gør du på rejsekort.dk.

Du kan sagtens genbruge dit fysiske kort, men du skal bestille en ny periode på dit pendlerkort/Pendler kombi og trykke på ”Bestil Periode” på selvbetjeningen på rejsekort.dk.

Hvis du har en fornyelsesaftale skal du stoppe denne. Når din nuværende pendlerperiode er udløbet, og du har købt et nyt pendlerkort/Pendler kombi, kan du genoprette din fornyelsesaftale..

Hvis du har pendlerkort i DOT mobilpendlerkort app eller DSB app

Er der ændringer til dit pendlerkort, og har du bestilt pendlerkort via DOT mobilpendlerkort app eller DSB app, vil du blive bedt om at foretage en ny søgning og købe et nyt pendlerkort i forbindelse med, at du skal forny dit pendlerkort. Når du laver en ny søgning og køber et nyt pendlerkort, får du også et nyt stamkortnummer.