Ændringer november 2021
Fra den 21. nov. 2021 giver nye pendlerkort mellem Stevns/Faxe og Dianalund gyldighed til lokaltoget hele vejen over Roskilde. Og det uden at du skal betale mere.
Ændringen skyldes, at lokaltog kører direkte mellem Faxe/St. Heddinge og Roskilde og det har åbnet op for nye hurtige rejseruter.
Helt præcist sker der ændringer for følgende relationer:
Mellem | 116 Uggerløse | 117 Nyrup | 184 Stenlille | 185 Dianalund |
24 Hårlev | L | L | ||
25 Hestehave Huse | R | R | ||
56 Klippinge | R | R | R | |
57 St. Heddinge | R | R | L | R |
270 Faxe | R | R | R | R |
272 Karise | R | R | ||
273 Dalby | R |
Relationer markeret med ”R” får mulighed for at køre over Roskilde
Efter den 21. november vil nye pendlerkort få mulighed for at tage lokaltoget direkte mellem Roskilde og Stevns. Pendlerkortet får gratis tilføjet zonerne ”8 Roskilde”, ”87 Tjæreby”, ”88 Gadstrup og Snoldelev”, ”99 Ølby”, ”20 Køge” og ”23 Vallø”.
Herudover får enkelte relationer tilføjet yderligere zoner:
- Pendlerkort til / fra zone ”270 Faxe” får tilføjet zonerne ”24 Hårlev” og ”272 Karise”
- Pendlerkort til / fra zone ”272 Karise” får tilføjet zone ”24 Hårlev”
- Pendlerkort til / fra zone ”56 Klippinge” får tilføjet zone ”24 Hårlev”
- Pendlerkort til / fra zone ”57 St. Heddinge” får tilføjet zonerne ”24 Hårlev” og ”56 Klippinge”
Relationer markeret med ”L” har allerede mulighed for at køre over Roskilde, men nu bliver der også mulighed for at bruge lokaltoget mellem Roskilde og Tølløse.
Efter den 21. november vil nye pendlerkort give mulighed for at tage regionaltoget mellem Roskilde og Tølløse. Pendlerkortet får gratis tilføjet zone ”117 Nyrup”.
Herudover får pendlerkort til / fra zone ”24 Hårlev” eller ”185 Dianalund” gratis tilføjet zone ”184 Stenlille”.