Travel Pass til mindre grupper

Kongresser på under 1.000 deltagerer

Til mindre grupper findes der pt. ikke et digitalt Travel Pass, som kan købes online. I stedet tilbyder vi muligheden for at bestille Travel Pass i plastik ved hjælp af denne booking formular Travel Pass Plastik – Dansk bestillingsformular.

Hvad er et plastik Travel Pass?

Et plastik Travel Pass er en billet (i kreditkort størrelse) som giver grupper på minimum 25 personer adgang til kollektiv transport. Bemærk at Travel Pass udstedes i minimum 48 timer, og hver person får sit eget Travel Pass.

Hvordan bestilles plastik Travel Pass?

Arrangøren bestiller og køber billetterne via Movia minimum 6 uger inden de skal modtages ved over 1000 stk og 3 uger før ved mindre. Betalingen skal være Movia i hænde 1 uge inden.

Er det muligt at sætte sponsorlogo på plastik Travel Pass?

Nej, men det er muligt at printe arrangementets navn på billetten (dog maks. 17 anslag).

Kan ubrugte billetter returneres?

Ja, billetterne kan returneres så længe der ikke bestilles mere end 1000 styk. Et mindre gebyr vil blive lagt oven i prisen.

Er der et loft for hvor mange dage et plastik Travel Pass kan bestilles?

Nej, som udgangspunkt kan et plastik Travel Pass bestilles i lige så mange dage som der er brug for.

Priser

Ved køb af færre end 1.000 plastik Travel Pass varierer prisen afhængigt af antal zoner. Prisen er sat til en kontantbillet x 1,5, dvs. 2 zoner koster 36 kr per dag og zone 1-99 koster 126 kr per dag (1 zone koster 12 kr). Børn 0 - 15 år halv pris.

Købes der mere end 1000 Travel Pass prissættes de til 36 kr per dag for zone 1-99. Der skal minimum købes 1000 Travel Pass, for at få den lave pris.

2 zoner 3 zoner 4 zoner 5 zoner 6 zoner 1-99 zoner
36 kr/dg 54 kr/dg 72 kr/dg 90 kr/dg 108 kr/dg 126 kr/dg

 

Eksempel på et Travel Pass

 

Kortet er kun gyldigt til kørsel når det er underskrevet på bagsiden

Bestil jeres plastik Travel Pass gennem denne formular:

Travel Pass Plastik – Dansk bestillingsformular