Tilkøbsbillet til pendlere

Rejs 1 zone ekstra

Med en Tilkøbsbillet til dit månedskort kan du rejse 1 zone længere i 1 time og 15 minutter på Sjælland og øerne.
Tilkøbsbillet kan kun købes til zoner, der støder op til zonerne på dit månedskort. Tilkøbsbillet kan også anvendes som billet i metro, hvis du ikke har inkluderet metro på dit Pendlerkort, Pensionistkort, Pendler20 eller et andet månedskort.  
Læs mere om hvilke zoner du kan købe tilkøbsbillet til, og om reglerne for tilkøb til metroen.
Mand med telefon på metroperron

Sådan fungerer Tilkøbsbilletten

  • Forlænger dit månedskort med 1 zone
  • Den ekstra zone skal støde op til de zoner, du har på dit månedskort
  • Gyldig i 1 time og 15 minutter
  • Halv pris for børn
  • Køb Tilkøbsbilletten inden du stiger på bus, tog eller metro
  • Kan ikke refunderes
  • Hvis du har månedskort uden metro, kan Tilkøbsbilletten anvendes som metrobillet. Dog kun i de zoner, som dit månedskort dækker.
  • Køb i DOT Billetter app, på sms, DSB App eller i en billetautomat

Hvilke zoner kan tilkøbes?

Køb i app eller sms
Når du køber en Tilkøbsbillet i app eller pr. sms skal du vælge, hvilken zone, du ønsker billetten skal dække. Du kan kun vælge mellem de nabozoner, der støder op til zonerne på dit månedskort.
Køb i automat
Ved køb af tilkøbsbillet i en automat, får du udstedt en billet, der ikke angiver specifikke zoner. Den gælder derfor til alle alle zoner, der ligger i en ring omkring de zoner, hvor dit månedskort er gyldigt.
Sørg altid for at følge reglerne for, hvilke zoner du må rejse i med  Tilkøbsbilletten og læs mere om princip og regler for zoner og ringzoner.

Tilkøbsbillet i Metroen

Hvis du ikke har inkluderet metrokørsel på dit Pendlerkort, Pensionistkort, Pendler20 eller andet månedskort, og du ønsker at køre med metroen, kan du vælge en Tilkøbsbillet. Tilkøbsbilletten gælder de zoner, som dit månedskort dækker og den zone, som du vælger i forbindelse med køb af Tilkøbsbilletten.

Hold øje med tiden

Du kan rejse 1 zone længere, end dit pendlerkort gælder, med bus, tog og metro i 1 time og 15 minutter. Husk at købe Tilkøbsbilletten til dit pendlerkort, inden du stiger på bus, tog eller metro.

Her kan du købe Tilkøbsbilletten

Tilkøbsbilletten er gyldig i 1 time og 15 minutter, fra du køber den.

DOT Billetter app

Betal med betalingskort/MobilePay

Rejsebillet app

Betal med betalingskort/MobilePay

Billetautomat

Køb på de fleste tog- og metrostationer

SMS-billet

Betal over din telefonregning

I bussen

Køb kontant i bussen. Chaufføren kan ikke altid give tilbage på en seddel.

Forlæng dit månedskort med 1 zone i 1 time og 15 minutter for bare 12 kr.

Spørgsmål til Tilkøbsbilletten

Kan du ikke finde svar her, kan du ringe til os på 7015 7000. Vi er her for at hjælpe dig.