Eventbillet

12-timers billet med bus, tog og metro

Dansk / English In English

Kom billigt til og fra dine oplevelser

Med Eventbillet kan du spare penge på transporten til og fra en event.

Uanset om du vælger en stor eller en lille Eventbillet, kan du tage bus, tog og metro i 12 timer. Den lille billet dækker zonerne 1-4, og den store billet dækker zonerne 1-99 i Hovedstadsområdet.

En Eventbillet kan kun købes op til og under eventet. Hvis der ikke er nogen aktive events, kan du ikke købe en eventbillet. Så snart et event er aktivt, kan du købe din Eventbillet via et link her på siden.

Dine fordele med eventbillet

  • Du kan rejse ubegrænset i de 12 timer, din Eventbillet gælder. Det vil sige, at du kan stige på og af bus, tog og metro lige så mange gange, du vil. Det er praktisk, hvis den enkelte event foregår flere steder i byen.
  • Du vælger selv, hvornår gyldigheden for din Eventbillet skal starte.
  • Du kan gratis tage to børn under 12 år med på din Eventbillet.
  • Du har din Eventbillet lige ved hånden i DOT Billetter app.

Aktuelle events

Der er ingen aktuelle events.

Du kan købe Eventbillet i to forskellige varianter

Lille eventbillet

Billetten dækker Københavns centrum inkl. Københavns lufthavn (zone 1-4).

Gyldighed: 12 timer
Pris: 30 kr.

Stor eventbillet

Billetten dækker hele Hovedstadsområdet inkl. Københavns centrum (zone 1-99).

Gyldighed: 12 timer
Pris: 60 kr.

Bemærk: To børn under 12 år kan rejse gratis sammen med en betalende voksen.

Spørgsmål og svar om Eventbillet
Skal I bruge mere end én Eventbillet?

I DOT Billetter app kan I købe flere Eventbillet på én mobil.

I kan også købe Eventbillet på hver jeres mobil. Så er I ikke afhængige af at rejse sammen hele tiden.

Det kan derfor være en fordel at have sin Eventbillet på sin egen mobil, så det er muligt at splitte op, hvis I vil forskellige ting i København.

Hvordan kan jeg se, hvornår min Eventbillet udløber?

Du kan se udløbstidspunktet på din Eventbillet i DOT Billetter app.

Er min Eventbillet gyldig til alle busser, tog og metro?

Ja, alle busser, tog og metro i hovedstaden er inkluderet. Eventbillet gælder også til havnebusserne, som fx krydser kanalen til Operaen.

Kan jeg bruge Eventbillet i havnebusserne?

Ja, Eventbillet kan også bruges til havnebusserne, som bl.a. stopper ved Operaen, Nyhavn og Det Kongelige Bibliotek.

Giver Eventbillet mig billigere transport?

Ud over at det er meget nemmere for dig, så er Eventbillet også en billig løsning. Derfor skal du ikke køre mange ture, før din Eventbillet er tjent ind.

Hvad hvis min mobil løber tør for strøm?

Det er dit ansvar at sørge for at lade din mobil op, så den ikke løber tør for batteri.

Du kan få en kontrolafgift, hvis du ikke kan vise din billet i DOT Billetter app til kontrolpersonalet.