Du må gerne tage kufferter, rygsække, tasker eller lignende gratis med i det omfang, der er plads. Det enkelte stykke bagage må maksimalt måle 30 x 60 x 100 cm. Personalet kan give nærmere anvisninger om placering af den medbragte bagage. Det er altid personalet, der vurderer, om der er plads, og om bagagen er til gene.

Du må gerne medtage musikinstrumenter, løbehjul, sammenklappede kørestole og ski, skistave, snowboards, små slæder og kælke, hvis de kan placeres, så de ikke generer.

Som bagage kan også medtages sammenklappede cykler i emballage. Emballagen skal omslutte cyklen fuldstændigt. Herudover kan medtages sammenklappede cykelanhængere, hvor hjulene er taget af. Det samlede rummål for en sammenklappet cykel eller en anhænger må ikke overstige rummålet for håndbagage.

Selskaberne transporterer kun den bagage, den enkelte kunde selv kan medbringe.