GÆLDENDE FRA 15. JANUAR

Medtagning af hjælpemidler

Du kan medtage kørestole, rollatorer og lignende gratis i bus, tog og metro på de dertil indrettede pladser. Det er en forudsætning, at personalet vurderer, der er plads.

Hvis samtlige pladser er optaget af kørestole, cykler, barnevogne eller rejsende med stor bagage, må du vente på næste bus, tog eller metro. Den passager som er steget på først med en kørestol eller lignende har fortrinsret – i toget har en kunde med pladsbillet dog ret til pladsen. 

Ledsagerordning

Har du en funktionsnedsættelse, kan du få en ledsager med på rejsen til nedsat pris. Det kræver blot, at du kan forevise et særligt ledsage- eller legimitationskort (Ledsagekort Danmark, Medlemskort fra Dansk Blindesamfund eller Medlemskort fra Synscenter Refsnæs). Både indehaver af kortet og en eventuel ledsager kan rejse på enkeltbillet eller rejsekort til børnetakst.

Rejsekort personligt - handicappet

Hvis du har Ledsagekort Danmark, Medlemskort fra Dansk Blindesamfund eller Medlemskort fra Synscenter Refsnæs kan du få et rejsekort personligt handicap. Det giver dig størst muligt rabat som handicappet. 

Fordele

  • Mulighed for tidsrabat på rejser uden for myldretiden
  • Mulighed for tank-op-aftale - du behøver ikke bekymre dig om selv at overføre penge til kortet
  • Taber du kortet, kan du spærre det, og få saldoen udbetalt mod et gebyr
  • Check din handicapledsager med ind på dit rejsekort som kundetype barn

Køb rejsekort personligt handicap

Et rejsekort personligt handicap koster 50 kr. Du kan købe det på www.rejsekort.dk eller ringe til Kundecenter på tlf. 70 11 33 33.

Busser

Du kan medtage kørestole og rollatorer i busserne. Du kan dog ikke medtage el-scooter (mini crosser).

I busser kan der højst være to enheder, defineret som en kørestol, barnevogn eller cykel. Som kørestolsbruger skal du selv sørge for at få kørestolen ind og ud af bussen. Busser med trinløs indgang har specielle pladser til kørestole.

Kørestolen skal placeres i bussen, så du har ryggen mod kørselsretningen. Almindelige kørestole skal være bremset og spændt med sikkerhedssele, hvis der er installeret en sele i bussen. El-kørestole skal blot være bremset.

Metro

Du kan både medtage kørestol, rollator og el-scooter i metroen.

Alle stationer har elevator fra gadeniveau til perron, og der er trinløs indstigning i toget. I metrotoget er der et flexområde (området med klapsæder), som er forbeholdt kørestolsbrugere, cykler og passagerer med stor bagage.

Hvis du har brug for hjælp eller for ekstra tid ved af- og påstigning, kan du kontakte Metroens stewards eller kontrolrummet ved brug af de gule opkaldspunkter i metrotogene og på perronerne (grøn INFO-knap og ved akut fare rød ALARM-knap). 

Tog

Du kan finde mere information om at rejse med DSB som handicappet på dsb.dk.

DSB Øresund

Skal du med tog over Øresund, kan du finde ekstra oplysninger på dsb.dk.

Niveaufri adgang?

Hvis du indtaster stationsnavnet på denne side, kan du få information om stationens adgangsforhold.