Som udgangspunkt kan mobilbilletter ikke refunderes eller tilbagebetales. Der er dog enkelte undtagelser:

Mobilbilletter kan undtagelsesvis tilbagebetales ved tekniske fejl eller driftsstop hos trafikselskaberne uden mulighed for erstatningstransport. Dette kan kun ske ved henvendelse til et af trafikselskabernes kundecentre og kun, hvis billetten eller mobilklippekortet ikke har været brugt. Hvis der er tale om klip på et mobilklippekort, vil de blive godskrevet og tilbageført til klippekortet.

Hvis mobilbilletten er betalt med betalingskort, vil pengene blive tilbageført til betalingskortet (dvs. den konto, der er knyttet til betalingskortet). Dette vil ske med det samme eller inden for få dage.

Mobilbilletter, der er bestilt i forsalg, dvs. der er købt på denne hjemmeside før den dag, de skal bruges, kan annulleres ved henvendelse til et af trafikselskabernes kundecentre senest 24 timer før gyldighedens start.

Find kontaktinformation her

Hvis mobilbilletten er købt og betalt via SMS, så er det teleselskabet, der står for opkrævningen af billetten, som også står for tilbagebetalingen. Pengene tilbageføres altså til din telefonregning, og dette sker automatisk. Bemærk dog at der i nogle tilfælde kan gå lidt tid, i særlige tilfælde op til 3 måneder, før pengene er tilbageført.

Hvis mobilbilletten er købt via betalingskort, skal du være opmærksom på, at der for visse betalingskort gælder, at der kan gå op til 30 bankdage, før beløbet er tilbageført på kontoen. Dette gælder eksempelvis Visa Electron og MasterCard. Du kan typisk læse om disse vilkår på din banks hjemmeside. Dette gælder også reserverede beløb, som frigives af trafikselskaberne.