På DOT Facebook vil vi gerne i dialog om DOTs produkter, aktiviteter og services. Du er meget velkommen til at stille spørgsmål, komme med forslag, poste billeder og give din mening til kende om DOT-relaterede emner. Vi tager gerne imod både ris og ros. Blot skal du huske at holde en ordentlig og behagelig tone i dine indlæg herinde. Desuden er der nogle juridiske retningslinjer, du også skal være opmærksom på.

Hvis du søger trafikinformationer eller vil købe billetter anbefaler vi, at du besøger vores hjemmeside www.dinoffentligetransport.dk eller www.rejseplanen.dk.

1. Hvordan ved jeg, om det er DOT, der har svaret mig?

DOTs logo samt afsender-navnet ’DOT’ til venstre for en kommentar er din garanti for, at svaret er skrevet af en DOT-medarbejder. DOT tager ikke ansvar for indholdet af svar fra andre profiler og heller ikke selv om personerne angiver at have tilknytning til DOT eller DOTs samarbejdspartnere.

2. Sprogbrug

En god debatkultur og en sober tone er meget afgørende for os. Det skal være rart for alle at færdes herinde. Derfor forbeholder vi os retten til at fjerne kommentarer og posts, der har anstødeligt sprog eller krænkende indhold.

3. Personfølsomme oplysninger

Pas på dig selv og andre – brug ikke personfølsomme oplysninger på siden.

4. Hvorfor fortæller I mig, at jeg skal skrive ind til jer via dot.dk eller på mail? Jeg har jo lige kontaktet jer på Facebook

På DOT’s Facebook sagsbehandler vi ikke som sådan. Det skyldes bl.a., at en sagsbehandling normalt kræver brug af personfølsomme oplysninger, hvilket vi som nævnt i punkt 3 holder skarpt adskilt fra Facebook. På den måde overholder vi reglerne om god forvaltningsskik – og du er desuden sikret, at din sag håndteres korrekt og med de rettigheder, der hører med.
En tommelfingerregel er, at vi på DOT Facebook meget gerne vejleder overordnet om fx produkter. Men hvis din henvendelse kræver, at netop dit kort eller din billet slås efter i systemet, vil vi henvise dig videre til det trafikselskab, som har adgang til dette.
Klager og spørgsmål, der indebærer pengeudbetalinger, behandles ikke på DOT Facebook. Men vi vejleder meget gerne om, hvor du i stedet kan få hjælp til din henvendelse.

5. Udelukkelse fra DOT Facebook

Brugere, der gentagne gange bryder vores husregler, kan blokeres fra DOT Facebook uden varsel.

6. Reklame og spam

Spam er ikke tilladt på vores sider. Ved spam forstås opslag, der udelukkende lægger op til at afspore debatten.
Eksempler på typer af opslag, der vil blive betragtet som spam og skjules på siden:

  • Opslag, der udelukkende har til formål at fremme andre virksomheder, produkter eller begivenheder end DOT-relaterede.
  • Opslag, der i overdreven grad gentages flere steder på siden – også selv om de måtte omhandle DOT-relateret indhold.

Et indlæg, der ikke falder inden for én af disse to kategorier, vil dog i visse tilfælde alligevel kunne regnes for spam og vil blive håndteret som sådan. Vurderingen af, hvad der betragtes som spam, er alene DOTs.

7. Må jeg lægge fotos og videoer op på jeres sider?

Vi er ret vilde med, at mange af jer deler fotos og små videoer med os. Men husk at billeder, der portrætterer andre rejsende eller DOTs medarbejdere, kan være i strid med lovgivningen på området. Indlæg indeholdende sådanne fotos eller videoer kan derfor blive slettet. Du kan læse mere om reglerne for offentliggørelse af fotos og videoer på nettet her: https://www.datatilsynet.dk/borger/internettet/billeder-paa-internettet/

 

Vi henviser desuden til Facebooks egne regler og retningslinjer, der kan findes her: https://www.facebook.com/legal/terms.