Det er forsat muligt for virksomheder, skoler og institutioner at købe de samme erhvervsprodukter, skolekort, skoleklassekort og børnehavekort med samme gyldighedsperiode og samme brugsret som hidtil.

Rejsekort Erhverv

Rejsekort erhverv er et rejsekort, som en virksomhed, institution, myndighed eller organisation ejer og låner ud til sine medarbejdere til rejser med bus, tog eller metro. Rejsekort erhverv kan deles af flere medarbejdere, har automatisk tank-op-aftale, er prissat som rejsekort personligt og kan spærres, hvis du mister det. Læs mere om Rejsekort Erhverv her

Erhvervskort

Erhvervskortet er et arbejdsgiverbetalt pendlerkort til bus, tog og metro, som virksomheden kan tilbyde sine ansatte. Virksomheden betaler pendlerkort og trækker udgiften fra i medarbejderens bruttoløn. Derved sparer du som medarbejder skatten af det beløb, som Erhvervskortet koster. Læs mere om Erhvervskort her

Travel Pass

Hvis du er arrangør af en stor kongres, kan du tilbyde alle dine deltagere nem og billig transport med Travel Pass. Travel Pass er en SMS-billet, som dækker både transporten til og fra lufthavnen og i zonerne 1-99 – for kun 36 kr. om dagen. Det giver dine deltagere fleksibilitet og en besparelse på 72 pct. Læs mere om Travel Pass her

Skolekort

Kommuner og skoler på Sjælland, Lolland, Falster og Møn har mulighed for at få skolekort til befordringsberettigede elever i grundskoler.

Skolekort sælges som pendlerkort, enten til angivne zoner mellem 2-8 eller til en strækning fra A-B ved 9 zoner eller derover. Tilmelding sker ved udfyldelse af tilmeldingsskema her.

Skoleklassekort

Skoleklassekort er til skoleklasser, skolefritidsordninger (SFO) og lignende grupper, der skal på tur og det kan benyttes i tog, bus og metro i zonerne 1-99, 101-199 eller 201-299 med samme brugsret som hidtil. Skoleklassekort kan bruges på skift af forskellige grupper fra den samme skole eller SFO. Skoleklassekort kan købes i DOTs webshop. Nye kunder kan anmode om en adgangskode til bestillingssystemet ved at vælge ”Ny kunde” under login-linjerne. Man skal regne med en leveringstid på 8 til 10 dage.

Læs mere om skoleklassekort her

Børnehavekort

Børnehavekort er til børnehaver og vuggestuer (børn under 7 år). Børnehavekort kan benyttes i tog, bus og metro i zonerne 1-99, 101-199 eller 201-299 og med samme brugsret som hidtil.

Børnehavekort kan bruges på skift af forskellige grupper fra den samme skole eller SFO. Børnehavekort kan købes i DOTs webshop. Nye kunder kan anmode om en adgangskode til bestillingssystemet ved at vælge ”Ny kunde” under login-linjerne. Man skal regne med en leveringstid på 8 til 10 dage.

Læs mere om børnehavekort her