Skoleklassekort er til skoleklasser, skolefritidsordninger (SFO) og lignende grupper, der skal på tur.

Skoleklassekort kan benyttes i tog, bus og metro i zonerne 1-99, 101-199 eller 201-299.

Skoleklassekort kan bruges på skift af forskellige grupper fra samme skole eller SFO.

Skoleklassekort kan købes i DOTs webshop. Nye kunder kan anmode om en adgangskode til bestillingssystemet ved at vælge ”Ny kunde” under login-linjerne. Man skal regne med en leveringstid på 8 til 10 dage.