Enkeltbilletter er til dig, der ikke rejser så ofte. Dog kan du med fordel benytte rejsekort som billigere alternativ. 

Du kan købe enkeltbillet til lange rejser fra 9 zoner og opefter. Enkeltbilletter til lange rejser er gyldige til en fremadskridende rejse, samt til ubegrænset rejse resten af dagen i den zone som billetten er udstedt til.

Enkeltbilletter til lange rejser kan købes i billetautomaterne på stationerne, på visse lokalbanestationer og lokalbanetog, i DSBs app og i DSBs netbutik. Billetten kan ikke købes i busser.

Læs mere om hvad Takst Sjælland betyder for enkeltbilletter her.

 

Enkeltbillet til lange rejser

For lange rejser på 9 zoner og derover udstedes enkeltbilletter med relation A-B, fx Næstved-København som hhv. startzone og destinations-zone. Enkeltbilletter til lange rejser er gyldige til én naturlig fremadskridende rejse fra en startzone til en destinations-zone. Enkeltbilletten gælder kun til én rejse i den relation, hvortil den er købt. 

Hvis man på den naturlige rejsevej kommer længere fra udgangspunktet end destinations-zonen, skal man købe en enkeltbillet med en via-zone, og man skal derfor kende sin rejserute, når man skal købe billet. 

Enkeltbilletter til lange rejser har gyldighed i resten af det driftsdøgn, de er udstedt til. Det vil sige til kl. 04.00. Med andre ord kan der rejses frit i startzonen og destinations-zonen frem til kl. 04.00. Til gengæld kan der ikke rejses retur på enkeltbilletten til lange rejser. 

Billetten kan udstedes ved rejsens starteller i forsalg. Billetter solgt i forsalg kan refunderes efter særlige regler.

Husk at det altid er dit ansvar at sikre dig, at du har korrekt og gyldig rejsehjemmel.

 

 "Naturlige rejsevej"

Billetter og kort udstedt til lange rejser (fx mellem Næstved og København) er gyldige på alle naturlige rejseveje mellem afgangs- og ankomst zone, det vil sige til fri rejse i og mellem alle zoner, der ligger på en naturlig rejsevej. Fx vil det både være en naturlig rejsevej, at rejse fra Næstved til København via Køge og via Roskilde. I eksemplet vil billetter og kort således være gyldige på fx en rejse mellem Ringsted og Roskilde; mellem Køge og København, mellem Køge og Roskilde; og internt i Roskilde. 

For at være en naturlig rejsevej skal rejsevejen være et realistisk rute-alternativ for den pågældende relation. Det betyder, at rejsetiden via denne rejsevej ikke må være uforholdsmæssigt længere end øvrige naturlige rejseveje. Billetter og kort gælder altså ikke i zoner, der er på en unødvendig omvej for den pågældende relation. 

Hvis rejseplanen.dk foreslår en rejsevej som en af de tre hurtigste alternative rejseveje på et almindeligt hverdagsdøgn, kan den betragtes som "naturlig". Når billetter og kort udstedes kan man blive informeret om, hvilke zoner billetten eller kortet er gyldigt indenfor. Bemærk, at gyldigheden for en sådan billet eller kort kan ændres, når den fornys, hvis fx nye naturlige rejseveje er blevet mulige i mellemtiden.