Skoleklassekort er til skoleklasser, skolefritidsordninger (SFO) og lignende grupper, der skal på tur.

Skoleklassekort kan benyttes i bus, tog og metro i zonerne 1-99 (Hovedstadsområdet), 101-199 (Vestsjælland) eller 201-299 (Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn).

Skoleklassekort kan bruges på skift af forskellige grupper fra samme skole eller SFO.

Skoleklassekort kan købes i DOT webshop. Man skal regne med en leveringstid på 8 til 10 dage.

Skoleklasser, skolefritidsordninger og andre grupper kan købe et upersonligt kort. Det giver ret til kørsel med bus, tog og metro i Hovedstadsområdet (zone 1-99), Vestsjælland (zone 101-199) eller Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn (zone 201-299).

Kortet kan købes til grupper på højst 3 voksne og 30 børn eller unge under 18 år. Mindst én voksen og ét barn skal rejse samtidig.

Institutioner, der har brug for ekstra ledsagere til børn, kan bytte fire børn med én voksen. Det gælder uanset børnenes alder. Mindst ligeså mange børn som voksne skal dog rejse samtidigt.

Gyldighed

Kortet gælder fra mandag til fredag mellem kl. 8 og 17. Sidste påstigning skal ske senest kl. 17.00.

Kortet er dog ikke gyldigt til busser i zonerne 1-4, 30-33 og 40-44 mellem kl. 8 og 9 og mellem kl. 15 og 17. Her skal sidste påstigning ske senest kl. 15.

OBS! Skoleklassekort kan ikke benyttes i DSB tog i tidsrummene 08.00 og 09.00 og heller ikke i mellem 15.00 og 17.00.

Kortet gælder ikke nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, store bededag, Kr. Himmelfartsdag, 2. pinsedag samt 1. og 2. juledag.

Det er muligt for en skole at have et skoleklassekort til 2 områder, og ved forevisning af begge kort samtidigt er det muligt at rejse med bus, tog og metro i begge områder. 

Kortet kan på skift bruges af forskellige grupper fra samme skole eller skolefritidsordning. 

Bestilling og betaling

Bestil kortet på DOT webshop. Man skal regne med en leveringstid på 8 til 10 dage.