Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn er det område, hvor der sker flest ændringer som følge af Takst Sjælland.

Nye zoner

I dette område er zonerne i dag store, og prisen per zone er også højere end på resten af Sjælland. Med Takst Sjælland reduceres prisen per zone, og zonerne får samme størrelse som i Vestsjælland. Det betyder, at antallet af zoner ændres fra 52 til 63 zoner. Mange vil får det billigere, fordi prisen per zone er mindre. Men mange vil også opleve stigende priser, fordi de nu skal rejse gennem flere zoner. 

Pendlerkort og pensionistkort

I Sydsjælland, Lolland og Falster indføres pendlerkort og pensionistkort på linje med det, der gælder i dag i Hovedstadsområdet og i Vestsjælland. Pendlerkort og pensionistkort kan købes enten som rejsekort eller på internettet via dinoffentligetransport.dk. 

Læs mere om pendlerkort her Læs mere om pensionistkort her

Rabat på rejsekort

Mængderabatten og kundetyperabat på rejsekort afskaffes til fordel for en fast, høj rabat på alle rejsekortrejser i forhold til enkeltbilletten. Rejser du den samme strækning mere end 26 gange – 13 dage tur/retur om måneden, skal du i stedet overveje et pendlerkort.